0

Oprydning

Hold da op! Det tog hele dagen at rydde op på datterens værelse og det er da for vildt. Hun havde simpelthen så uhyggeligt meget legetøj, at det grænsede til svineri, så nu er det sorteret. 10 store, sorte affaldssække er båret ud fra værelset – noget legetøj, andet tøj hun er vokset ud af og så selvfølgelig alt det der skulle smides ud. Nu er der plads!

Bagefter tog jeg lige tid til at rydde op på mit syværelse så nu er der sandsynlighed for at alle mine projekter snart bliver til noget…

Nu er det tid til endelig at slappe af. Vi har lige spist aftensmad og ungerne er oppe på Olines værelse, som pludselig er blevet interessant igen. De lytter samtidig til Hip Hop, så jeg sidder og ryster på stolen helt hernede i den anden ende af huset.

Om lidt skal ungerne puttes og så vil vi slappe af og hygge os.

Du vil sikkert også kunne lide