- udfører jeg ritualet…
Først børsten, hurtigt en omgang i ansigtet, så mascara, lidt rødt på kinderne, så jeg ser næsten frisk ud. Der er ingen slinger i valsen – ikke plads til forstyrrelser af nogen art. Tiden er nøje afstemt efter de ting jeg skal nå. Jeg har fuldstændig kontrol over situationen. Lige indtil jeg taber tandbørsten på gulvet…
Oskar er der med det samme. Haps! Og væk er tandbørsten!
Jeg skriger af mine lungers fulde kraft, at den skide hund har af at aflevere… NU! Gør han det? Nej, naturligvis ikke, for nu skal vi da lege. Jagten indledes med en tur gennem gangen, men inden der er gået et splitsekund, har jeg indset, at der ikke er noget at gøre. Jeg gider simpelthen ikke… Gider ikke jagte hunden… Lader ham løbe…
Hvem har i virkeligheden lyst til at børste tænder med noget Oskar har haft i munden? Ikke mig!
Ingen kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.