…nej da! Det er bare min afdøde mand…
Det er kun i Amerika det her kan udvikles til et bæredygtigt koncept, men ikke desto mindre har et firma over there nedsat sig som diamant-pressere…
Indlever asken fra din afdøde mand, din gamle bedstemor eller det marsvin du altid var så glad for og få til gengæld en kunstig diamant, som du kan bære som et smukt minde om den du holdt så meget af…
Hmmm, ved ikke lige hva’ jeg skal mene, men dette firma tilbyder altså, og jeg citerer: ??? Certified, high quality diamonds created from the carbon of your loved one as a memorial to their unique life.???
– Jam’n livet er da forunderligt… og er det så forøvrigt en fordel at være RÆDDI stor…?
5 kommentarer
Liselotte
6. oktober 2003 at 20:13Jeg t?nkte nu mere i retning af en body-modification… Et horn i panden – med den st?rrelse jeg forventer min diamant ka’ blive, vil der v?re rigeligt til implantat som er sev?rdigt…
K?re efterlevende… hva’ sir’ du?
dalager
6. oktober 2003 at 19:07Hvis man nu ikke er til diamantringe, kunne man s? ikke f? lavet en funklende stifttand, monstro?
Det ville v?re s?dden lidt gangsta og hipt.
Morbiditeten for?ges ganske vist, men alting har sin pris ;-)
Liselotte
6. oktober 2003 at 18:36Jeg vil v?re en STOR diamant… og er g?et i gang med at smugtr?ne med chokoladen ;-)
Ole
6. oktober 2003 at 16:21Sovev?relsesreplikker:
– “Hov skat. Jeg l?gger lige min ring i smykkeskrinet… du v?d… det er min x.”
– “N?… han var ikke s? stor en stjerne…”
Jeg tror ikke askebunken bliver v?sentligt st?rre, hvis det ‘r?ddi stor’ skyldes uh?mmet indtagelse af chokolade, slik, kager og lign.!
Men det er da et fors?g v?rd!! :O)
Katrine
6. oktober 2003 at 15:10Heh, det er da en meget k?r id?, omend en anelse morbid p? et eller andet plan :-)