Med alene-kvalitets-tid bli’r jeg rådvild og ustruktureret. Løber 10 gange rundt om mig selv og har straks glemt hvad jeg ville. Har i virkeligheden 1000 projekter. Vil tegne, male, sy, strikke og bage brød til fryseren.
Hvad gør jeg? Jeg sætter mig ved computeren og bestemmer mig for, at tiden skal udnyttes optimalt. Begynder straks at arbejde med nogle sider, som er bestilt for længe siden, men afledes hurtigt af en pludselig opstået ide (se nedenstående indlæg) og glemmer at være fokuseret, men oplever verden roterende omkring en lille rød dims…
Efter lang tid opgi’r jeg, men får heldigvis hjælp – ellers havde jeg siddet der endnu. Jeg bestemmer mig så endeligt for, at det er på tide at være en smule udadrettet og udføre noget mere fysisk krævende og går straks i gang med at tømme-fylde-lægge-sammen oppe ved vaskemaskinen, da jeg pludselig hører en knasende, mistænkelig og bare overhovedet IKKE velkommen lyd fra ældstes KÆMPEstore akvarie…
Det lyder fuldstændigt som en revne i glas. En revne, som bare vokser sig større og større, for til sidst at udløse tusinder og atter tusinder liter vand, sten, planter, træstubbe og skrigende fisk på ældstes fine trægulv!
Jeg undersøger, med fingre og øjne gennemgår jeg minutiøst akvariets glas for selv mikroskopiske revner, men finder ingenting. Da jeg endelig er færdig og overbevist om, at lyden var et produkt af min til tider for livlige fantasi, hører jeg igen lyden af et glas der revner. Jeg er HELT sikker. Der sker mystiske og ikke videnskabeligt forklarbare ting med det glas…
“Hello… this is your goldfish speaking…”
En lille fisk – helt sikkert ikke en guldfisk, men spørg mig ikke hvad den så er for en stakkel – går igen i gang tæt ved glasset. Den tager en sten, glider op mod glasset og frembringer en lyd som beskrevet, mens den kigger med et hånligt blik i retning af mig (ja, ja… du mener sikkert det er et produkt af min fantasi, men jeg siger dig, det så sådan ud).
Der er intelligens i det akvarie. Intelligens ud over det forventelige og iboende en drevenhed som overgår selv min værste fiske-fantasi, så næste gang den prøver at skære sig igennem glasset, skal den ikke regne med at jeg kommer for at jage den væk…
Nej, så ka’ den få lov til at skære hul – ride på en surf-perfekt-bølge direkte ud på ældstes gulv, hvor den så kan kigge hånligt alt det den vil, mens den gisper efter luft og spjætter med halefinnen – jeg hjælper den dælme ikke!
8 kommentarer
Liselotte
20. oktober 2003 at 17:43Fagkundskaben har nu v?ret p? banen…
Den omtalte fisk er en Malawi Cichlide og den er faktisk smukt bl?, men skide irriterende, for den g?r det ogs? i dag… hvilket vist skulle v?re typisk for netop den art – hva’ ved jeg…
Liselotte
20. oktober 2003 at 15:09Tjaaa… det har jeg rigtig nok meget sv?rt ved at svare p? Thomas. Du skal nok sp?rge en anden… :-)
Thomas Balle
20. oktober 2003 at 11:38Hvorfor er det jeg ikke tror p? den historie…?
Nick
20. oktober 2003 at 06:46Dumme? Ja i har nok ikke set “Finding Nemo” endnu – men m?ske jeres fisk har (p? m?rkv?rdig vis). Historien lyder nemlig mist?nkeligt t?t p?.
erlando
20. oktober 2003 at 06:35Det er s’gu da en del af dens plan for verdensherred?mme! Man skal aldrig undervudere en fisk med en…. Nevermind..
Liselotte
20. oktober 2003 at 05:21N? ja… det er dumt at strande, men det er sgudda ikke dumt at kunne sk?re i glasset, men du har ret… og det beroliger mig…
Har altid anset fisk for at v?re dumme, s? mit verdensbillede skal ikke laves om i denne omgang… puha…
Voller
19. oktober 2003 at 21:01Der kan vel ikke v?re skide meget intelligens i det akvarie. S? snart udbryderkongen f?r hul p? glasset, er den jo f?rdig som popsan… ?h… guldfisk.
Det er da ikke intelligens, det er dumt?
Milea
19. oktober 2003 at 19:26Det lyder ellers fedt, n?r der g?r hul p? et akvarie, knap s? fedt at t?rrer op..bagefter.
H?ber d?lme ikke at vi har s?dan nogle glas-sliber- fisk i vores 660 liters. G?r der hul p? det, bliver det da alle vores m?bler der sejler p? den der b?lge *G*