bank, bank, bank…

Ja, jeg er vel nødt til at lukke op… Ikke at jeg ikke har lyst, men med morgenhår der kan skræmme selv den sejeste Bandidos, er der fare for sagsanlæg bagefter. Jeg gør det alligevel…

“Davs, det er posten.”
Jow, det er ligesom ikke svært at se med den let genkendelige nissedragt…
“Vi var her for at aflevere en pakke i går aftes.”
Ja, det er korrekt. En kæmpepakke som kun gav yderligere provokation til min lumbago da jeg skulle bære den ind i gangen, fordi jeres service ikke strækker sig til at hjælpe en skønjomfru i nød…
“I betalte vist noget told på den pakke, ikke?”
Jo, dælme jo… Der var en statsbestemt afgift på 239 kr. Fjolset der havde sendt pakken, havde i første omgang glemt at påføre beløb på pakken, så den har ligget på fjernlager og ventet på os i enormt lang tid, men endelig i går ankom den…
“Hmmm, vi mangler kvitteringen for den betalte told. Hvis ikke I finder den, må vi opkræve told igen.”
Hmmm… Så vidt jeg ved, er det jeres forbandede pligt at sørge for at få den kvittering. Ikke min pligt at sørge for at jeres unge, feber- og hormonforstyrrede postafløsere husker den når de har afleveret pakkerne med et tvært Værs’go…
“Nå ja, det er vores pligt, men han var jo bare afløser og…”
Hør! Der er da noget galt i jeres system, når du finder det passende at komme, banke på min dør, bede om en kvittering din kollega har glemt og så bagefter begynde at true MIG, når det viser sig at den ikke er til at finde og det faktisk er HANS ansvar at få den med…
“Uha, jeg har vist ramt dig på en forkert dag, hvad?”
Ramt mig på en forkert dag? I så fald ville livet bestå udelukkende af forkerte dage, din lille flab! Fejlen ligger hos jer, ikke hos mig, så find løbeskoene og detektivgenet frem, for du kommer eddermame til at finde den kvittering – og jeg regner naturligvis med, at du ringer til mig, når du har lokaliseret den – formentlig i din kollegas bukselomme. Forstået?
“Ja, ja, hvis det skal være på den måde…”
DET SKAL DET!

Her smækkede jeg så døren i og begav mig ind til hverdagen igen, for kun at høre et forsigtigt bank på døren… Ude igen ser jeg nissen stå – jeg åbner…
“Er du sur på mig?”

Kære Post Danmark. Måske skulle I overveje assertionstræning til jeres medarbejdere og når I nu er i gang, så overvej at ansætte mennesker med pli, charme og et lækkert udseende. Næste gang jeg skal generes, vil jeg gerne generes af en fyr med charme, selvtillid og lækkert hår!