Måske man bare skulle snuppe en tur i det dark room…

Hvis man så’n teoretisk kunne vælge mellem en koncertoplevelse eller en tur til fri afbenyttelse i et af de lokale dark rooms, så ved jeg godt hva’ jeg ville vælge… men jeg si’r det ikke…

Jeg skal til koncert i morgen aften. Koncert med Vonda Shepard. Du ved… hende der har lavet musikken til Ally… Ved du heller ikke hvem hun er? Hmm, så er vi i samme båd, men jeg er åben overfor nye oplevelser, ja jeg er…

Jeg har et utroligt dårligt gennemsnit når det kommer til koncerter. Måske det ringeste i riget… Jeg har kun været til 2 koncerter i hele mit liv. Jeg lider nemlig af overfølsomhed.

Overfølsomhed overfor store menneskemængder, som virker totalt angstprovokerende på mig. Den overfølsomhed er temmelig ubelejlig, når man ellers elsker musik i alle afskygninger og godt kan se det fede i at få en fælles orgastisk oplevelse ved koncerter rundt omkring i det ganske land.

Jeg har som sagt to gange tidligere overvundet min skræk… Første gang var – det her er ganske morsomt – en koncert med Jeff Healey, som i løbet af aftenen var ved at rive strengene af adskillige elguitarer. Jeg gider ikke fortælle hvordan jeg, af alle mennesker, havnede til koncert med Jeff Healey, men vil bare afslutte den historie med at konkludere, at man sagtens kan få ondt i hele kroppen af at lytte til elguitar…

Anden gang var en STOR oplevelse, som jeg ikke ville være foruden. I et øjebliks galskab sagde jeg ja til Jean Michel Jarres totalt overdimensionerede selviscenesættelse i en vindmøllemark heroppe i det mørke jylland. Det var med bævende hjerte jeg tog afsted og jeg indrømmer gerne, at jeg fik min ilddåb hvad angår anseelige menneskemængder den nat. Jeg stod i 3 timer fastlåst i noget der langt overgår 5’eren fra Nørreport en tirsdag eftermiddag. Uden at kny. Jeg sagde ingenting. Var nærmest lammet af skræk, hvilket skulle vise sig at være meget godt. Der var andre der kom galt afsted, fordi de ikke var paralyserede af angst, ligesom mig… Jeg var hjemme i min seng næste morgen 7.30 – en livserfaring rigere. Tilstrækkeligt med mennesker gør mig følelsesløs, men det tog også sine tusinder mand…

På lørdag gør jeg det så igen. Tager til koncert, men denne gang på civiliseret vis… Vi skal nemlig sidde ned, skal vi. På fine plyssæder og med similien monteret, for det her er stille-koncert. Ikke så’n en uciviliseret koncert, hvor man må råbe, danse, synge med og den slags uslebne forteelser. Man skal opføre sig, skal man! Gud ved om det er sjovt? Vildt? Grænseoverskridende? Angstprovokerende?

– en tur i dark room ville i hvert fald være det… hmmm