9

At løbe om hjørner med folk…

Det begreb får ligesom en helt ny mening, når man ser vilddyret (læs Pjoskar) spæne omkring hushjørnet lige i hælene på 3 sagesløse joggere…

Ikke at jeg kan have ondt af dem – de har jo selv valgt det selvpineri, men som de når længere ned af gaden, begynder jeg ærlig talt at føle en smule med dem. Jeg kan jo, inde bag mit rockerhegn, følge med i den dialog der udspiller sig.

“Heyyy mand… der er sgu en hund med på slæb nu…”
“Tror I den bider? Jeg er altså bange for hunde!”
…Vuf vuf… grrrrrrr, vuf…
“Heyyy, nu bider den sgu i min sko, forbandede møgkøter…”
” Hva’ fanden… Av for satan, den bed mig sgu!”

Den sidste bemærkning var mit stik-ord og jeg forsvinder hurtigt ind i mørket, mens jeg stille forbander det skide hundetegn jeg fik lavet forleden… Måske når han at stikke af, inden de fanger ham… Hmmm…

Du vil sikkert også kunne lide