7

En svensker er en svensker…

– til han dør… Og det varer ikke længe…

Nu tog vi jo til Sverige i går, hvilket var rigtigt hyggeligt, men… Vi tog derop fordi manden i huset havde en aftale om at mødes med en skummel svensker nede på havnen klokken 18, sharp, for at udveksle lovlige effekter (som i højtaler-enheder) og det skulle jo lis’som ikke være så svært med det, eller skulle det…
Hvorom alting er, så dukkede den skumle svensker aldrig op – så der er nu udstedt fatwa på ham, hvorfor jeg nok ville gemme mig i de store øde skove deroppe for en tid…

Turen til Sverige var faktisk foranlediget af ovennævnte aftale, men det var nu en rigtig hyggelig dag – selv uden enheder i bagagen på vejen hjem. En fornøjelse at kunne bruge en hel dag sammen med mand og unger på bare at raide enhver butik med noget som bare tilnærmelsesvist ser interessant ud. Med så mange øjne, går ingen butik ram forbi…
Jeg vil slet ikke kede nogen her med alle indkøbene, bare sige, at det var en indbringende dag, som også resulterede i et par støvler til fruen (bare så ingen bli’r skuffede)…

Absolut pinligste øjeblik var da yngste, med HØJ røst, proklamerede: “Det er da noget mærkeligt mad de svenskere spiser. Det er da ulækkert!”. Vi sad i restauranten og var i gang med det store tag-selv-bord og maden VAR forøvrigt ulækkert…

Du vil sikkert også kunne lide