17

Wauw, jeg glemmer hurtigt…

image Det er alt for længe siden jeg har produceret tegninger, så hænderne føles nærmest helt forkerte, da jeg tager blyanten i hånden… Det der skal forestille en hund, ligner mest af alt et fortidsuhyre og ældste er da heller ikke uforbeholdent begejstret.
Jeg har lovet ham at hjælpe med at tegne en tegning til hans skolekammerat Simon. Vi er enedes om, at det skal være en tegning af Oskar, vilddyret fra Gug…

Mig: Syn’s du ikke det ligner meget godt?
Ældste: Ryster benægtende på hovedet…
Mig: Jeg synes altså godt man kan se det er Oskar.
Ældste: Ryster benægtende på hovedet…
Mig: Jamen jeg kan vist ikke gøre det bedre, desværre…
Ældste: Hund!
Mig, nu lidt småfornærmet: Ja, det skal forestille Oskar. Det kan du da for fanden se?
Ældste: Ryster benægtende på hovedet…
Mig: Vil du så ikke forære Simon den i morgen?
Ældste: Ryster benægtende på hovedet og trykker på sin talemaskine for at berige mig med følgende: “For helvede!”

Ja, det er trist at have en mindrebemidlet mor, men han må lære at leve med det – det bli’r vist ikke bedre, er jeg bange for…

PS – jeg må give drengen ret. Den hund er altså ikke for vellykket… men jeg siger det ikke højt!

Du vil sikkert også kunne lide