4

Man ka’ da altid være høflig…

Engang boede jeg på Nørrebrogade i København. I en stuelejlighed. Med baggård. Og dårlige vinduer. Lige om hjørnet boede Søren også. Søren var narkoman. Søren skulle bruge stoffer hver dag. Søren havde smugkigget ind af mine vinduer.

Første gang var jeg rasende! Hvem gider rydde op efter et svin? Jeg gad ikke og besluttede mig for at lægge en seddel…

Kære stofhungrende indbrudstyv

Jeg ved godt, at det her er nødvendigt og uundgåeligt, men denne gang gider jeg fandeme ikke finde rod allevegne. Du kan tage det der står fremme og kan sælges i en håndevending. Inde i skabet i soveværelset står et sylteglas med småpenge, men ellers behøver du ikke rode yderligere – her er ikke andet af værdi, end det du kan se med det blotte øje.

Hav en god dag / Liselotte

Efter en måneds tid, med sedlen liggende fremme på sofabordet, kom jeg hjem fra arbejde til et soveværelsesvindue som endnu en gang var brækket op. Stereoanlæg m.m. var fjernet. Mine småmønter var fjernet. Sedlen lå på sofabordet… nu tilføjet følgende:

Kære Liselotte

Helt ok

Søren

Behøver jeg tilføje at politiet godt kendte Søren, men også vidste at han aldrig efterlod fingeraftryk. Søren nåede at tømme min lejlighed 3 gange, inden han åbenbart fandt andre græsgange…

Du vil sikkert også kunne lide