Nogen gange bli’r det bare for svært at koncentrere sig om det essentielle. Ting udenfor min indflydelse får pludselig magt og mixer en surrealistisk verden, som ikke levner plads til realitetssans eller fokus…
Først observerer jeg hans seksuelle observans. Det er hurtigt gjort. Han har MAJET løse håndled og en temmelig affekteret omgang med det danske sprog. Hænderne placeres selvbevidst på de smalle hofter, som en understregning af det betydningfulde i hans udsagn.
Han ligner Mr. Bean. Ikke bare lidt… men meget… Han har de samme temmelig komiske ansigstræk, som gør det endnu sværere at finde fokus.
Jeg opgiver næsten, men prøver forsøgsvist at lukke øjnene, for på den måde at lukke alle de forstyrrende sanseindtryk ude. Her vælter det for alvor, for manden lyder fuldstændigt som en ectasy-påvirket Simon Spies og jeg kan ikke længere kvæle det fnis, som længe har siddet på lur…
Til sidst opgiver jeg og enes med mig selv om, at jeg sikkert vil få noget fornuftigt ud af gruppediskussionen efter hans oplæg, hvilket heldigvis holder stik.
Jeg får fornøjelsen af ham inden jeg igen vender snuden og bussen mod Ålborg efter en utilsigtet underholdende temaeftermiddag i Århus…
2 kommentarer
Liselotte
12. december 2003 at 18:43Jow… men det var nu ganske underholdende, men m?ske ikke specielt heldigt, fordi han smadder gerne ville formidle… ;-)
Zarina
12. december 2003 at 18:30hehe s?danne l?rere findes ?benbart alee steder. Hos os er det i det mindste godt at man ogs? kan f? sin viden fra b?ger ind i mellem ;-)