Julesind eller hjernesvind?

Meget skal man opleve, før der falder et par øre af… eller hvordan er det nu…
Ynkelig har jeg da set ud. Ingen tvivl om det – jeg vil ikke engang begynde at forsvare det, men… Det er vel ikke for meget forlangt, at der her i juletiden er plads til lidt hensyn – eller er det?

Jeg humper rundt i stille forventning om at være heldig og måske finde julegaven her blandt velduft og skønhed. Fantasifulde udstillinger i smukke farver appellerer til min æstetiske sans og på trods af de blinkende advarselslamper begiver jeg mig ind midt i orkanen. Kigger, snuser og er tæt på at bestemme mig. Beundrer stille et kunstfærdigt opstillet juletræ, bestående af lutter smukke æsker, fyldt med velduft og farver…

Måske flytter jeg mig ikke hurtigt nok, da hun vil forbi. Måske står jeg bare der hvor hun har bestemt sig for at ville stå. Måske kan hun bare ikke lide mig og min ynkelige substitut for en ordentlig og fornuftig gangart. I hvert fald irriteres hun og med et hurtigt sideblik og en hvæsen ud mellem smalle læber skubber hun “tilfældigt” til mig og jeg mister balancen…

Under normale omstændigheder ville dette ikke have udløst andet end en elegant undvigemanøvre, som helt sikkert havde inkluderet mindst én albue i hendes ynkelige undskyldning for en talje, men… Jeg er jo handicappet i en grad som unægteligt gør det vanskeligt at undvige elegant og det ender naturligvis også med, at jeg får overbalance og griber efter det første og bedste for at undgå at falde. Det første viser sig bare at være knapt så “bedste” for det er naturligvis bordet hvorpå det kunstfærdigt udformede juletræ står. Alle æskerne begynder at vippe og indenfor milisekunder står jeg begravet i velduft, gran og guldkugler!
Det er SÅ pinligt og jeg er sønderknust, for jeg kan ikke engang samle det op igen. Jeg kan bare stå og se ynkelig ud… Heldigvis er der andre handlende, som er mindre agressive. De omringer mig snart og forklarer hurtigt ekspedienten, at det ikke var min skyld og inden længe er der ryddet op igen, men helt ærligt… Hvor fanden var hendes julehumør henne?

– godt jeg ikke skal holde jul med hende. Jeg kunne komme til at slå…