6

Verdens bedste mor…

Slå lige den Kaj! Hende er jeg nemlig udstyret med. Og glad for. Og sådan…

Hun kommer ofte forbi. Hun elsker mine unger overalt på jorden. Kald én gang og hun står her og er klar til at byde ind med det der er brug for. Hun vasker, tørrer, lægger sammen, skræller kartofler, hyggesnakker med ungerne, giver gaver i et væk og underholder med anekdoter fra sit aktive liv alt imens hun formår at sparke noget så eftertrykkeligt til mig, selvom jeg ind imellem volder hende temmelig mange problemer og hovedbrud – altså ikke fysiske læsioner, men det er ind imellem tæt på. Jeg bli’r så ædende ond når hun synes det er på sin plads at opdrage lidt på mig – en mors ret, mener hun – og jeg så må minde hende om, at jeg de sidste 20 år har klaret mig ganske udmærket med alle de særheder jeg er udstyret med, og det endda uden indblanding fra hende.

Den her del af vores liv kommer vi aldrig overens med. Aldrig nogensinde. Hun vil så gerne lade være – jeg ved hun fortryder så tit – men hun kan altså bare ikke holde det tilbage. Det vil ud, vil det. Jeg forstår ikke hun gør det, for jeg slår SÅ hårdt. Jeg forstår ikke at hun ikke lærer at lade være, for det må gøre så ondt…

Jeg begynder at få en skrækindjagende anelse om, at jeg bli’r nøjagtig ligesom hende når min datter engang har klaret sig ganske fortrinligt gennem livet – uden min indblanding – og synes det går fint. Så vil jeg garanteret med jævne mellemrum minde hende om hvad jeg synes er pænest, bedst, mest passende og uagtet at hun ikke beder om min mening, så vil jeg helt sikkert lade hende høre den. Det er ganske enkelt en mors ret…

PS – mor fik også lov til at blande sig i det nye layout. Ikke fordi det var hendes ret, men fordi hun havde ret. Pokkers også ;-)

Du vil sikkert også kunne lide