Nogle finder det er den vigtigste dag i deres liv, andre synes alle de andre dage er de vigtige. Nogle vil gerne kunne mindes denne dag resten af deres liv, andre vil gerne mindes hver dag. Nogle betaler hellere end gerne noget der svarer til Tanzanias bruttonationalprodukt, andre gør det i stilhed og uden de store udgifter. Nogle gør det af kærlighed, andre gør det af praktiske årsager.
Uanset hvorfor eller hvordan, så er vi temmelig mange, som enten er eller skal giftes. Danmark er faktisk den mest giftelystne nation i EU…
Jeg blev spurgt forleden og svarede:
???Jeg er gift. Har været gift i… Ups, det er her det går galt…
Bryllupsdag? Hmmm, lad mig lige tænke… Det er i hvert fald sidst i juli… tror jeg nok…???
Jeg blev gift fordi det var det mest praktiske. Vi sad en stille torsdag aften ude i vores gårdhave efter endt arbejdsdag og snakkede om at det ville være praktisk at være gift. Vi havde et barn sammen, som fremover ville få brug for al vores energi og støtte, hvorfor det ville være ekstraordinært besværligt også at skulle slås med det faktum, at vi ikke var gift. Ikke at være gift gav dengang komplikationer i forbindelse med ansøgninger om støtte, undersøgelser på hospitalet o.s.v.
???Hvorfor ikke blive gift på mandag så? Du har jo fridag alligevel og jeg kan sikkert godt få fri til det…???, spurgte jeg og snart efter var vi enedes om, at det ville være fint med mandag formiddag. Så var det gjort og sagerne i orden næste gang vi skulle i kontakt med et forældet system, som satte tvivlsspørgsmål ved alting, fordi der manglede en vielsesattest.
I løbet af weekenden fik vi ordnet formaliteterne, fik en tid på Københavns Rådhus og endte med at invitere til improviseret bryllup hjemme i haven. Hurtigt blev der fremskaffet fadølsanlæg, monteret musik og bestilt mad o.s.v.
Jeg blev gift på Københavns Rådhus en dag i juli – engang tilbage i de tidlige 90’ere, men spørg mig som sagt ikke om datoen. Den kan findes, for det var nemlig den dag Dire Straits havde en mega-koncert ude på Gentofte Stadion – vi kunne høre den hjemme i haven og snakkede meget om alle de paraplyer der måtte være derude – det stod ned i stænger!
I dag, mange år efter, er jeg stadig gift men tænker aldrig over det med undtagelse af når nogen spørger om jeg er det. Jeg møder forargede blikke, når jeg ikke kan svare på hvornår eller hvor længe, men helt ærligt… det er da ligemeget. At være gift er langt fra ensbetydende med at have sit på det tørre. At være gift er kun en formsag. At være gift er bare et stykke papir, som kan være praktisk i en masse forskellige situationer. At være gift er ingen garanti for lykken og at være gift er heller ikke, som nogen påstår, en indikation for hvor meget man er villig til at slås for et forhold…
Vi har mødt en masse udfordringer i vores fælles liv og valgt at tage dem op sammen – men det har intet at gøre med at vi er gift. Det handler om at ville hinanden og om at have en uforklarlig lyst til altid at være en del af hinandens liv. Er disse ting ikke eksisterende er det da ligegyldigt om man er gift eller ej – så lykkes det ikke…
PS – Min elskede mor siger jeg er gift den 27. juli, spørg mig ikke hvilket år ;-)
12 kommentarer
Yrsa
5. marts 2004 at 08:03Hvis du ikke kan huske din bryllups dag s? har du VEL IKKE t?nkt dig at holde NOGET S? BORGERLIGT som kobberbryllup ????
Jeg finder det totalt latterligt men ville m?ske hellere fejre f.eks 10 ?rs bryllupsdag eller hvad ved jeg men den er I jo selvf?lgelig forbi :-)) men det er s? bare min ydmyge mening – jeg ER som bekendt ikke som quinder er flest :-)))
God week-end !
mojo
4. marts 2004 at 12:17s? kan det ikke blive meget bedre.
Liselotte
4. marts 2004 at 12:09mojo – det var en kanongod dag med regnvejr, som jeg elsker, god musik, fad?l men allervigtigst blev den god og dejlig fordi vi var i bedst t?nkeligt selskab – nemlig familie og alle de venner vi holder s? meget af :-)
Liselotte
4. marts 2004 at 12:07Sig mig en gang… Sidder du der og fort?ller mig at jeg snart har kobberbryllup Lars? Hva’ fanden er meningen… ;-)
Det er s?m?nd ikke ligegyldighed der g?r at jeg ikke husker dato eller ?rstal s?rlig godt – tak for oplysningen Lars – men mere at den dato bare er… ja, en dato.
Der er s? mange andre oplevelser som har betydet langt mere i vores f?lles liv, men s?dan at mindes/fejre dagen vi m?dtes/blev gift/fik den 1. bil/k?bte det f?rste hus eller hva’ pokker det kunne v?re har vi bare aldrig brugt, men… Det er jo dybt romantisk som Pernille og manden s?rger for at mindes – jeg er nok bare ikke specielt romantisk *sagde hun s?, mens st?rstedelen af dem der kender hende nikkede i enighed…* – men det er da noget man ka’ ?ve sig p? – skal jeg mon begynde at ?ve mig, nu jeg alligevel er ved at blive bl?ds?den… Hmmm…
mojo
4. marts 2004 at 12:02?rligt talt uden ironi: det lyder som en rigtig hyggelig bryllupsfest ude i haven, med musik, fad?l og regn i stride str?mme.
er helt enig med dig, n?r du siger, at man ikke n?dvendigvis har alt p? det t?rre, bare fordi man er gift. – for mig selv, var det en klar kickstarter til et (forh?bentlig) langt liv i hengivelse til et andet menneske. og s?, set i bakspejlet, har det ogs? betydet noget for mig, at blive gift i kirken, og ?bentlyst – overfor Gud og mennesker, som man siger, at erkl?re min k?rlighed til kvinden i mit liv.
Yrsa
4. marts 2004 at 10:22Det kan jeg ogs? skrive under p? spejsen!
Jeg blev skilt engang uden at v?re gift og UDEN at have b?rn MEEEN det var sgu ikke en oplevelse jeg har lyst til at pr?ve igen s? nu er jeg gidt og jeg skal IKKE skilles (og min mand er heldigvis enig!) :-)
splejsen
4. marts 2004 at 09:54Jeg har aldrig v?ret gift.
Men det skal vel pr?ves en dag!
Ikke at jeg har specielt lyst til at indg? i et ejerforhold, men fordi det er en oplevelse jeg har til gode.
Er blevet friet til flere gange, men har sagt nej hver gang. Tanken skr?mmer mig!
Men hvis det en dag skulle komme p? tale, skulle det allerhelst foreg? i et Elvis-kapel i Las Vegas!
Meen jeg kan ikke se det komme de n?ste mange ?r.
Men hva’ – ?ldre mennesker kan vel osse blive gift..!
Jeg er heller ikke typen, der g?r op i m?rkedage. Jeg er faktisk HELT EKSTREMT typen, der ikke g?r op i m?rkedage. S? ekstremt, at jeg m? tage mig sammen!
Juleaften? Blot endnu en arbejdsdag…
Min 40-?rs f?dselsdag i dag? Hvad kommer der i fjernsynet?..
Selvf?lgelig fejrer jeg mine b?rn. Det er klart. Men mig selv? Aldrig.
Jeg har er jo s? heller aldrig blevet skilt. Og dog. Jeg ER blevet skilt – bare uden at v?re gift. S? d?n tvivlsomme forn?jelse kan jeg godt undv?re at opleve ?n gang til..!
Pernille
4. marts 2004 at 08:57Bliver jo n?dt til at bryde sammen og tilst? – vi husker dagen – og ve husbonden hvis han ikke g?r ;-)
Vi giftede os ikke af nogen som helst praktiske ?rsager, men simpelthen bare fordi! Vi smed en r?vfuld penge efter dagen, fordi – ska’ det v?re, s? la’ det v?re ;-)
Vi vender frygteligt tilbage til ?stedet hvert ?r, indtager samme menu og sover i samme v?relse, s? jeg kan godt se, at vi er lidt h?bl?se i den retning ;-)
Anita
4. marts 2004 at 08:55Jeg havde en k?reste, som gik meget op i datoen for vores “komme sammen dag” og senere forlovelsesdag. Selv var jeg en klovn til at huske de datoer og jeg fik sj?ldent givet en gave (beh?ver man det !?). Alligevel vidste han, at jeg elskede ham og derfor gjorde det ingen forskel. N?r blot HAN huskede den dato og gav mig det HAN havde lyst til, s? var han glad og n?r han var glad, s? var jeg det ogs?.
For at vende de lidt mere alvorlige datoer, s? er der fx. mange mange mennesker som tydeligt husker d. 11 september 2001. Liges? mange kan huske, hvad de lavede p? denne dato, som skels?ttende skar sig ind i alles hukommelse.
N?, men det var en lidt mere tragisk dato – det var det gl?delige ved bryllupper vi kom fra :-)
Anja
4. marts 2004 at 08:27Jeg har et p? samme m?de – og Yrsa har ret i at andre kvinder som regel ikke fatter, at man kan have s? afslappet et forhold til sin egen bryllupsdag ;) Jeg glemte sguda dagen, p? vores f?rste bryllupsdag.. det gjorde manden s? ogs?… det andet ?r huskede vi det – pga. vore for?ldre… det tredie ?r.. ?hm… hvorn?r var det lige det var! S? sent som ig?r var jeg i tvivl om garantien p? mandens bryllupssutter var udl?bet… h?h?!
Yrsa
4. marts 2004 at 07:54Det er for mig ogs? en temmelig ligegyldig dato! Ikke fordi det var en ligegyldig dag, men dagen hvor jeg m?dte min udk?rne st?r nu tydligere i min erindring og da bryllups datoen er den omvendte, s? har jeg det med at blande tingene sammen.
Men datoen for vores s?ns diagnose st?r nu tydligere i huskeren end en “ligegyldig” ting som mit bryllup.
Men du har ret – folk (IS?R quinder) bliver sjove i hovedet n?r man siger man ikke lige h?nger sig i sin bryllupsdag
Lars Bachmann
4. marts 2004 at 06:46Du blev gift d. 27/7 1992, og tillykke med det.