10

Dukkehuset…

Sidste år startede yngste og jeg et projekt, som vi ville lave under kyndig vejledning af hendes morfar. Et smukt, smukt dukkehus. Huset er samlet og vi har lavet så mange møbler til det, at vi allerede på et tidligt tidspunkt begyndte at overveje om det ikke skulle udvides med mindst 2 rum yderligere. Vi havde masser af fornøjelse af projektet og ikke mindst morfar havde stor glæde af at følge med i alle vores anstrengelser. Han kunne ikke så meget selv, men vejlede var han god til og han fulgte spændt med i alt hvad vi foretog os.

Vi holdt byggemøder, hvor morfar fik lejlighed til at kommentere på det vi havde nået og mulighed for at give os gode råd inden vi gik i gang med det næste. Vi hyggede os meget sammen alle 3 og det var en fornøjelse at iagttage morfars øjne, som kunne blive helt levende af interesse og engagement på trods af at vi allesammen vidste, at han ikke ville nå at se det færdige resultat.
På tirsdag er det et år siden morfar døde. Han nåede ikke at se huset færdigt. Han nåede til gengæld at glæde sig til hvert eneste byggemøde. At glæde sig over hvert eneste møbel yngste stolt kunne fremvise og hvert eneste spørgsmål han kunne besvare. Han nåede at glæde sig over at vi 3 sammen fandt noget at mødes omkring, den sidste tid han levede.

Efter morfar døde er vi gået i stå med dukkehuset. Vi har stillet det væk og der har det stået og ventet på bedre tider. I aftes talte vi så om, at det snart er et år siden morfar døde og yngste mener det ville gøre ham glad, hvis vi fik gjort huset færdigt. Jeg tror hun har ret og gik forsøgsvist ind for at se lidt på det. Jeg ved ikke om jeg kan, for det dukkehus minder mig alt for meget om tiden for et år siden, men fordi jeg tror yngste har ret, har jeg tænkt mig at prøve. Vi starter i morgen…

Du vil sikkert også kunne lide