4

Og vanviddet lurer lige om hjørnet…

Begge er påståelige, stædige og enerådige. Begge er, ifølge dem selv, ekstremt kloge og kan derfor ikke forestille sig, at der kan være andre, som ved mere end de gør. Begge kan ved gud i himlen ikke se hvad det kommer mig ved hvad de indtager til frokosten. Begge kan hurtigt blive enige om, at det kunne være enormt sjovt hvis Pjoskar, den stakkel, kom i bad. Begge kan, med nanosekunders forskydning, beslutte sig for den samme kage på fadet, hvorfor vi kan bruge evigheder på kompromiser – noget ingen af dem anerkender som en mulighed og derfor kun protesterende godtager. Begge forlanger at verden drejer omkring dem, så der er simpelthen ikke plads til to ego’er af den størrelse på vores matrikel. Begge vil absolut have den sidste Pokemon slikkepind forretningen har tilbage og anerkender ikke min afgørelse, nemlig at så må de f…… undvære begge to, hvorfor vi bruger 10 minutter på at de skændes om hvem af dem der skal have den og sådan kunne jeg blive ved…

Begge kan drive mig til vanvid og så er de endda kun 9. Hvem kan dog vente til de bli’r 12…

Du vil sikkert også kunne lide