Med yngste godt placeret hos venner, overvejer jeg om ikke det er tid for en hyggestund med ældste. At være kreativ er et must, når vi skal finde på ting at foretage os i disse dage. Stadig uden forklaring på feberen, som kommer og går, venter vi på en afklaring, men har besluttet os for, at det ikke skal forhindre os i at hygge.
Ældste elsker at køre i bil og det handler ikke om at vi skal ende et sted – det handler om at køre. Bare køre. Lige så stille. Snakke undervejs om det vi ser. Hygge med at tælle røde biler. Synge en sang. Have det dejligt, tæt og trygt i bilen, mens vi triller afsted.
Det kan vi godt. Det bli’r man ikke syg af. Det kan lade sig gøre uden de store armbevægelser.
Måske skulle vi køre en tur op og se Vesterhavet. Lytte lidt til bølgernes brus og hygge os med at samle en sten eller to. Ja altså mig. Ikke ældste, for så er der dømt lungebetændelse, men at sidde indenfor i varmen og kigge ud er ikke noget dårligt bytte, når man ellers bare skulle sidde derhjemme og kede sig.
Måske skulle vi tage Pjoskar med og præsentere ham for havet. Han ville have godt af det. Få rendt lidt af krudtet af og far kunne måske sætte en drage op. Den slags kan også ses fra bilen, hvis det skal være. Skal det mon være…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.