I den sidste uges tid har der været flere debatter i gang omkring det at blogge anonymt. De er spændende, synes jeg.
Jeg har svært ved at formulere noget præcist omkring det, for det viser sig nemlig, at jeg ved nærmere eftertanke, er ganske uden afklaring og da slet ikke logisk og dermed ikke særlig troværdig.
Omkring det med at blogge anonymt, så ser jeg oftest at forklaringen er, at man af den vej får mulighed for at skrive langt mere personligt, end man ville have hvis man var synlig og dermed genkendelig for evt. kolleger, venner og familie. Det er helt rigtigt. Skal man ikke stå til ansvar for det man skriver, kan man selvfølgelig nemmere skrive hvad som helst.
Personligt har jeg det sådan, at det jeg skriver skal være skrevet sådan, at det ikke ville falde mig svært at sige det ansigt til ansigt.
Det kan ganske rigtigt påpeges, at jeg måske tilfører de beskrevne motiver, ønsker, egenskaber o.s.v., som de ikke selv mener sig i besiddelse af, men jeg er klar på – ansigt til ansigt – at tage en snak om hvorfor jeg mener det jeg skriver. Det ville ikke falde mig svært, for jeg står ved det jeg har skrevet.
Nogle vil så måske igen påpege, at de ind imellem beskriver så personlige ting, at de ville have svært ved at dele dem med dem de kender. Det forstås, men har det så plads her på internettet? Ikke at jeg har noget moralsk hjertekvababbelse ved at de vælger den indgangsvinkel til at blogge, men…
Tænk engang, hvis det en skønne dag bliver fundet af en af dem man har omtalt. Tænk engang, hvis de kan genkende sig selv eller situationen og dermed bliver frygteligt sårede. Tænk engang, hvis man bare nægter… og nægter… men alligevel er afsløret, fordi de er ikke i tvivl. Så er der bare ingen mulighed for at redde i land. Så er skaden sket.
???Jamen så omskriver man bare situationerne, så de ikke kan genkendes???, siger man så, men hvorfor så beskrive dem? Hvis man skriver offentligt, så skriver man formentlig for at få respons – ellers havde en gammeldags papir-dagbog opfyldt missionen – og hvis den respons skal have værdi i forhold det oprindelige udsagn, nemlig at man kan skrive langt mere personligt, så er det nødvendigvis den ???ægte??? situation man må beskrive. Dermed bliver den genkendelig for de involverede.
At nogle vælger at blogge anonymt er deres sag. Det skal der være plads til, så det her handler ikke om at løfte nogle pegefingre. Det handler om, at jeg har svært ved at forstå det. Jeg kan høre argumenterne for det, men jeg forstår dem ikke.
I min verden hænger troværdighed og synlighed i høj grad sammen. Og så alligevel ikke – det er der det bliver svært for mig, for hvad er det så jeg mener?
Jeg vil prøve at forklare. Når jeg læser en anonym blog, så er det i høj grad indholdet som bestemmer om den vedbliver at være interessant eller ej, når jeg i første omgang skal bestemme mig for om jeg gider komme tilbage. Jeg oplever, at en skribent, der beskriver hverdagens ulidelige lethed sagtens kan være anonym i mit univers – i hvert fald i et stykke tid. Det skaber ingen problemer for mig. Jeg kan sagtens vende tilbage gang efter gang, uden at jeg nødvendigvis synes at troværdigheden går fløjten. Men hvorfor være anonym?
Er det en skribent, som beskriver sit liv, og måske endda gør det temmelig personligt, så er anonymiteten en torn i øjet, men mere fordi jeg så stødes af, at der udleveres så personlige oplysninger og i samme åndedrag fordres anonymitet. Dem der beskrives i indlæggene er jo ikke sikret anonymitet – det er bare noget skribenten tror. De kan sagtens genkende sig selv og dermed er der formentlig andre, som også kan genkende de beskrevne situationer. Naturligvis under forudsætning af, at den første præmis er opfyldt, nemlig at man beskriver tingene som de er – og ikke har omskrevet hele situationer, men hvorfor så lægge dem ud på en blog?
Så er der de skribenter, som gerne vil formidle holdninger og meninger og som gerne tager en debat omkring disse. De mister deres troværdighed hos mig, når de vælger at skrive anonymt. Det er, for mig, et signal om at de i virkeligheden ikke vil stå ved det de giver udtryk for.
Det er kun alt for let at give udtryk for stort set hvad som helst, hvis man ikke skal stå til ansvar for det. Og vælger man ikke at stå til ansvar for det, så er man i min bog en tøsedreng. Så kan man argumentere herfra og til Bloksbjerg for valget om anonymitet, for vi lever altså i et demokrati, som ikke har indført dødsstraf for at mene noget alternativt. Faktisk er der jo, her i Danmark, ret vide rammer for hvad man kan mene uden det koster meget andet end en hovedrysten fra dem, som er uenige. Derfor synes jeg, at det er tøset at ville formidle holdninger anonymt. Den holder ikke i mit univers. Det svarer ikke engang til at stille sig op på en sæbekasse nede i den lokale park, for her ville muligheden for åben og ligeværdig debat være til stede.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har til formål at ???slå de anonyme i hovedet???, men nok mere undres over deres valg. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Uddyb meget gerne, hvis du er kommet her forbi og har lyst til enten at forklare hvorfor du har valgt at være anonym eller netop ikke er anonym…
Har du overhovedet overvejet hvilke signaler din anonymitet/synlighed sender til dine læsere?
59 kommentarer
/many
16. juni 2004 at 21:45Folk m? v?re s? anonyme og lege gemmeleg som de har lyst til. Irritationen optr?der, n?r de under d?kke af deres hemmelige identitet, f?ler sig trygge nok til at komme med direkte personangreb.
Jeg har en anonym kommentator p? min blog, som ?benbart kender mig personligt og derfor mener sig berettiget til at lufte in-side viden.
At skulle samtale med Alfons ?bergs usynlige ven, giver en sk?vvridning jeg godt kan undv?re. S?rlig n?r vedkommende ikke t?r st? frem IRL og gentage sine ord.
I den slags tilf?lde er anonymitet = fejhed.
Liselotte
16. juni 2004 at 12:57?Ang?ende anonyme forfattere, s? var jeg bare interesseret i at h?re, om det var generelt, du mente at anonymitet ikke er godt. Jeg kunne ogs? have spurgt til din holdning omkring anonyme vidner (dog langt mere kontroversielt end f?rstvalgte emne).?
Der hvor jeg oplever et problem med anonymiteten er n?r den ogs? bevirker, at man er mindre trov?rdig. Hvis man gerne vil formidle seri?st omkring et eller andet emne og endda inviterer til dialog, s? er der hos mig langt st?rre respekt for mennesket bag, hvis han/hun ikke g?r alt for at sl?re sin identitet.
Generelt finder jeg det underligt, at man kan forvente at folk skal forholde sig seri?st til et eller andet emne man mener en masse om, hvis man selv for alt i verden ikke vil kobles med det man mener/skriver. S? er der noget galt i mit regnestykke.
Dit eksempel med anonyme vidner springer jeg over, men der er ofte indlysende grunde til, at det kan v?re en fordel at tillade den slags.
?Ohh, det var igen generelt ment – jeg ser (m?ske) et problem i, at KUN fordi, jeg er ?rlig, bliver jeg synlig. Burde det ikke v?re fordi, jeg sagde noget vigtigt, n?rv?rende, overraskende, at jeg blev synlig? Det b?r vel ikke v?re det, at man er ?rlig, der skal v?re grunden??
Det er vel heller ikke grunden. Det er konsekvensen. Og det er konsekvensen man skal v?re opm?rksom p?, n?r man begynder at publicere p? nettet.
Man kan vel sagtens skrive anonymt p? nettet i mange forskellige sammenh?nge og endda v?re meget l?st, fordi man skriver interessant. Jeg efterlyste oprindeligt bare forklaringer p? hvorfor man v?lger at v?re anonym blogger. Jeg tror ? nu ? at grunden til jeg ikke har forst?et dette behov for at v?re anonym til dels skyldes, at jeg ikke mener man er anonym, n?sten uanset hvilke anstrengelser man g?r sig, til dels at jeg finder det underligt, at man gerne vil have, at andre forholder sig seri?st til skriverier man for alt i verden ikke selv vil kobles med. Det er der min forst?else glipper… og s?dan er det i virkeligheden nok bare… ;-)
ejeren
16. juni 2004 at 11:17Fortsat…
Ohh, det var igen generelt ment – jeg ser (m?ske) et problem i, at KUN fordi, jeg er ?rlig, bliver jeg synlig. Burde det ikke v?re fordi, jeg sagde noget vigtigt, n?rv?rende, overraskende, at jeg blev synlig? Det b?r vel ikke v?re det, at man er ?rlig, der skal v?re grunden?
?h ja, man skal ikke forvente, at det er lige s? hemmeligt som et papirbrev mellem to mennesker. Google husker som en elefant?
Hvilket egentlig er en grund mere til at v?re anonym. Hvad nu hvis en 22 ?r ung t?s synes det er sjovt at skrive p? nettet, men ikke vil have, at hendes navn dukker op, n?r hendes nye k?reste googler hende? Det er jo efterh?nden en velkendt ting at g?re, men hvis alt nu st?r p? google – ogs? alle de fejltagelser hun lavede – hvordan skal hun s? lade den nye k?reste l?re hende at kende for den hun er 6 ?r senere? (det l?d godt nok lidt selvbiografisk, men det er det nu ikke – jeg er ?ldre end det ;) )
De u?rlige er de modsatte af de ?rlige som blev synlige? Det var i hvert fald hensigten med beskrivelsen…
Jojo gider skam godt, bare rolig. Selvom man skal satme t?nke sig ekstra godt om her – vist meget godt jeg har fri fra arbejde i dag, tror jeg :)
ejeren
16. juni 2004 at 11:17Det var s?m?nd bare en generel kommentar – og som sagt ikke specifik m?ntet p? den her dialog (s? havde jeg sagt det, bare rolig). Mere som en kommentar, om at det er alts? tilladt, at man mener noget forskelligt, og man ikke n?dvendigvis altid beh?ver at kaste sig ud i de store diskussioner.
Jeg synes, at der er en tendens til, at “uha ja, vi er godt nok ikke enige, men vi skal helst vise, at vi er store og rummelige mennesker, s? vi skal partout diskutere vores holdninger og n? til f?lles forst?else”. Jeg mener, at der er mennesker, man er enig med, og s? er der nogen, man ikke er. Det andet er sgu lidt for politisk korrekt til mig…
Der er f.eks. en blogger, der kommenterer heftigt rundt omkring, og nej, jeg er p? INGEN m?de enig med personen, men jeg har valgt at sig ok – det blev ikke med den person, den diskussion blev taget.
Ang?ende anonyme forfattere, s? var jeg bare interesseret i at h?re, om det var generelt, du mente at anonymitet ikke er godt. Jeg kunne ogs? have spurgt til din holdning omkring anonyme vidner (dog langt mere kontroversielt end f?rstvalgte emne).
Men jeg mener, at de er sammenlignelige s? langt, at der var et valg, som forfatteren foretog, da han/hun valgte at v?re anonym. Det kan v?re, han normalt skriver faglitteratur, og ikke er interesseret i, at det skal blandes sammen med de erotiske noveller, han ogs? skriver. Eller han er l?rer og ikke mener, at det kommer skolen ved, at han g?r ind i flerkoneri, som han skriver lange rosende artikler om (og det her er alts? hentet fra min fri – men syge – fantasi, s? det er bare underlige eksempler – h?ber du fanger meningen).
Forts?ttes…
Liselotte
16. juni 2004 at 10:31Hmmm… nu bliver det jo interessant det her, men allerf?rst m? jeg lige kommentere p? det sidste du skriver. Hvorfor skriver du det, hvis det ikke er m?ntet p? denne debat?
?Jeg kommer til at t?nke p?, hvad s? med noveller/romaner/poesi skrevet under pseudonymer? Hvad synes du s? om dem – st?r de forfattere heller ikke ved det, de siger??
Det er en helt anden genre, som ikke umiddelbart kan sammenlignes med at have en weblog, eller kan det? Jeg kan ikke umiddelbart se hvordan de er sammenlignelige og har derfor sv?rt ved at give dig et svar. Hvordan mener du de er sammenlignelige?
?Jeg tror godt, at jeg forst?r, hvad du mener, n?r du skriver “man skal huske, at har man lyst til at v?re ?rlig, s? m? man ogs? regne med at v?re synlig” – men er det ikke et problem? At netop FORDI, jeg er ?rlig, bliver jeg netop synlig? Er det fordi “alle andre” ikke er ?rlige? Burde det ikke v?re u?rlige, der var synlige?
Det er en helt anden tr?d, men s? ABSOLUT ikke uinteressant…?
Mener du at det er et problem, at man er synlig, hvis man er ?rlig? Det mener jeg da ikke det er. Bryder man sig ikke om at v?re synlig, kan man jo undlade at publicere p? internettet ? s? er den jo ikke l?ngere.
Jeg skrev det kun fordi jeg tror det er en vigtig overvejelse at g?re sig, f?r man begynder at publicere p? Internettet. At den der med at man kan v?re anonym ? ?og der er nok heller ikke nogen der l?ser det her alligevel…? ? ikke holder i virkeligheden. At man derfor skal v?re varsom med hvad man uds?tter sig selv for. Selvf?lgelig skal man beskytte andre mod offentligg?relse af f?lsomme ting, men man skal s?rme ogs? beskytte sig selv. Det er jo intet mindre end ubehageligt at blive konfronteret med noget man har troet er skrevet i al diskretion og s? f? det udbasuneret alle mulige steder. Derfor er den overvejelse vigtig ? og et af de f?rste r?d jeg giver, n?r nogen jeg kender starter med at skrive p? nettet.
Hvem pokker er de ?u?rlige?? Jeg tror du tabte mig her…
Gider du ikke snakken mere, s? meld ud – det er bare helt i orden ;-)
ejeren
16. juni 2004 at 10:05Fortsat…
Jeg kommer til at t?nke p?, hvad s? med noveller/romaner/poesi skrevet under pseudonymer? Hvad synes du s? om dem – st?r de forfattere heller ikke ved det, de siger?
Hvis man bliver genkendt p? trivialiteter, s? er det vel formegentlig af folk t?t p? den genkendte. S? er “skaden” vel ikke s? stor? Det var det ikke for mig, da jeg blev “luret” (mere situationen vi var i, da de konfronterede mig omkring det). For mig er det f.eks. vigtigere at v?re anonym i forhold til folk, jeg ikke kender endnu end for folk, jeg allerede kender. Her t?nker jeg prim?rt p? arbejdet. Mit job er indenfor IT, jeg arbejder med n?rder, s? hvis jeg bloggede under mit eget navn, s? ville nogen af dem nok se det, og jeg mener ikke, at det jeg render rundt og laver i min fritid b?r forplumre mit arbejde.
Jeg tror godt, at jeg forst?r, hvad du mener, n?r du skriver “man skal huske, at har man lyst til at v?re ?rlig, s? m? man ogs? regne med at v?re synlig” – men er det ikke et problem? At netop FORDI, jeg er ?rlig, bliver jeg netop synlig? Er det fordi “alle andre” ikke er ?rlige? Burde det ikke v?re u?rlige, der var synlige?
Det er en helt anden tr?d, men s? ABSOLUT ikke uinteressant…
Jeg ved ikke, om det her overhovedet hj?lper p? forst?elsen, eller om det virker som FMR (ForklarMigR?v)?
Noget andet er, vi har alle ret til at have vores meninger og holdninger – det skal man engang i mellem huske p?, hvis andre mener noget, man ikke er enig i. Og nej, der ligger alts? ikke skjulte hentydninger til denne dialog, mere en generel hentydning til, at hvis man m?der nogen, som man ikke er enig med, s? beh?ver man jo ikke for alt i verden diskutere det, snakke om det, pr?ve at komme til f?lles forst?else – man kan jo tr?kke p? skulderen og sige n?.
ejeren
16. juni 2004 at 10:04Jeg er ganske klar over, at du ikke fors?ger at lege dommer – men blander jeg mig i debatten m? jeg jo forklare mig (s? godt jeg kan ;) ).
Nu skal vi jo selvf?lgelig huske, at det er alts? ikke raketvidenskab det her – det handler om hjemmesider, som man kan v?lge at ignorere – som alle de hjemmesider, der er dukket op de sidste 10 ?r. Falder man over noget, man ikke er synes om eller ikke er enig i, s? kan man surfe videre til n?ste side. S? hvis du (og andre) aldrig kommer til at forst? os (De Anonyme TM), s? er det jo ikke jordens undergang.
Det skal jo siges, at folk (inklusive dig) sagtens kan have den mening, at netop fordi jeg er anonym, st?r jeg ikke ved det, jeg siger – men s?dan ser jeg bare ikke selv, og det er jo i sidste ende det, der er vigtigst – at man er tro mod sig selv.
N?r jeg t?nker p? “at st? ved det man har sagt”, s? betyder det (for mig), at hvis jeg i een forsamling har sagt noget, s? st?r jeg ved det, hvis jeg bliver konfronteret med det i en anden forsamling.
Det skal ikke forst?s p? den m?de, at jeg st?digt holder fast i, at hvad jeg sagde er rigtigt – men at jeg kan sige; “ja det sagde jeg. Det mente jeg dengang, og jeg mener det stadig”. Eller at “ja, det sagde jeg, men jeg er blevet klogere, s? det h?nger nok mere s?dan og s?dan sammen.”
Og nej, jeg st?r ikke kun ved over for udvalgte – bliver jeg spurgt til noget, jeg tidligere har sagt, gjort, ikke sagt, ikke gjort, s? be- eller afkr?fter jeg. Det kan da godt v?re, at jeg t?nker “pis, det havde nok v?ret smartere, hvis det ikke var kommet frem” – men det er jo det, der sker.
Forts?ttes…
Liselotte
16. juni 2004 at 07:44Faktisk tror jeg, at det er her den alvorlige del af overvejelserne omkring at skrive offentligt m? ligge. Alt hvad man skriver, kan man blive konfronteret med. Alt hvad man skriver, risikerer man alts? ogs? at skulle ?st? til ansvar? for og det uanset at man tror, at man er anonym.
I virkeligheden handler det m?ske mere om, at man skal huske, at har man lyst til at v?re ?rlig, s? m? man ogs? regne med at v?re synlig. Eller…?
Er jeg helt ude i skoven her, eller…
Liselotte
16. juni 2004 at 07:44Hmm… jeg forst?r stadig ikke :-(
Allerf?rst skal jeg lige understrege, at jeg ikke mener der er nogle “regler” for hvordan man skal g?re, n?r man blogger. Om man skal v?re anonym eller ej, vil jeg slet ikke s?tte mig til doms over, men jeg har bare aldrig forst?et argumenterne for at v?re det. Det var dem jeg oprindeligt gerne ville have belyst…
Det vil sige… jeg forst?r da godt alle dine argumenter, men n?r det er sagt, s? forst?r jeg dem ikke alligevel og slet ikke din p?stand om, at du st?r ved det du skriver og samtidig er anonym? Det h?nger bare ikke sammen…. eller mener du det det g?r det og i s? fald hvordan? Hvordan kan du v?re anonym og samtidig st? ved det du skriver? Eller st?r du kun ved det overfor udvalgte? Jeg forst?r det ikke.
Omkring det med ikke at afsl?re mennesker omkring dig, som m?ske ikke er exhibitionistiske som du selv, har du s? overvejet at de alligevel kan genkendes af rigtigt mange omkring dig? Det kan de, hvis dine beskrivelser af situationerne er ?rlige, hvilket de vel m? v?re, fordi det handler om at du har et behov “for at sige det h?jt”. Der skal s?m?nd overraskende lidt til at blive genkendt – jeg husker svagt en blogger, som ganske hurtigt var blevet genkendt p? ting, som for mig ikke var andet end trivialiteter, men som andre alts? med det samme havde genkendt. Man er sj?ldent anonym, selvom man tror det…
Forts?ttes…
ejeren
16. juni 2004 at 07:00Fortsat…
Men fordi jeg er anonym her, s? betyder det ikke, at jeg ikke virkelig mener (og kan st? bag) det, jeg siger. Jeg mener f.eks. stadig, at min svigerindes b?rn er nogle pylrede m?gunger. Og ja, det ved hun godt, jeg mener (hvilket betyder jeg har fortalt hende det, og dermed kan st? inde for det, jeg mener), men da hun er af s?dan en personlighed, at jeg ikke kan tillade mig at sige det til hende, hver gang jeg synes det (hun g?r helt i sp?ner og f?ler hun er en d?rlig mor), s? kunne jeg f.eks. skrive det p? min blog. S? er det sagt h?jt – til andre end manden, der giver mig fuldst?ndig ret, men som ikke n?dvendigvis beh?ver at h?re p? det, hver gang jeg siger grimme ting om hans s?ster og hendes afkom.
Det svarer lidt til den papkasse, jeg har st?ende p? kontoret. N?r der er en kunde, en kollega, mig selv, et program (alts? et eller andet), der irriterer mig eller g?r mig sur, s? i stedet for at sidde og bande eller sl? i bordet, rejser jeg mig op, og giver papkassen et ordentligt spark. P? den m?de har jeg sparket den kunde, kollega eller hvad det nu var, der irriterede mig – uden at ramme ham fysisk (det giver s? store problemer p? arbejdet bagefter ;) ) – og jeg har det meget bedre.
Jeg forventer ikke, at I pludselig siger “ahhh, nu! forst?r jeg, og du har da selvf?lgelig ret”. Men hvis I kunne forst? det en smule bedre end f?r, s? er det ok.
Og s? skal det heller ikke tages mere alvorligt, det med “t?seforn?rmet”. Jeg tror egentlig, at det er mere en forundring over, at I ikke kan s?tte jer ind i det.
ejeren
16. juni 2004 at 07:00Jeg skal pr?ve at forklare det:
Jeg er den eneste i Danmark, der hedder det, jeg hedder. Jeg har et arbejde, hvor jeg konstant m?der nye mennesker, som gerne skulle tage mig seri?st (til jeg har vist overfor dem, at det beh?ver de ikke ;) ). Praktisk taget hele min omgangskreds bev?ger sig rundt p? nettet, og det er ikke alt, der kommer dem ved. Det er de “lavpraktiske” ting, jeg gjorde mig overvejelser om, da jeg oprettede min blog.
Da jeg startede med at blogge, havde jeg ikke planlagt p? forh?nd pr?cist, hvad jeg ville skrive om, hvorfor jeg lavede en helgardering og gjorde den anonym. N?r jeg m?der folk i forbindelse med arbejdet, s? mener jeg ikke, at de f.eks. beh?ver at vide, at jeg har en elsker (der er s? mange fordomme/meninger omkring det, som ikke beh?ver at v?re tilstede i en arbejdssituation). Mand og venner t?t p? mig, ved det godt – og det er s?dan, det skal v?re. Men fordi kolleger ikke beh?ver at vide det, kan jeg godt have behov for at “sige det h?jt”. Det er dog ikke sikkert, at hverken manden eller elskeren er interesseret i, at jeg sidder og fort?ller om det med mit eller deres navns n?vnelse – s? n?r jeg er anonym, s? er andre det ogs?. Fordi jeg har ekshibitionistiske tilb?jeligheder, s? er det ikke sikkert, at de har.
Forts?ttes…
/many
14. juni 2004 at 16:22Hmmm… Nej. Jeg forst?r det heller ikke. Men hey! Jeg er jo ogs? psykopat! ;o)
Liselotte
14. juni 2004 at 16:16Nej, sorry… men jeg forst?r den ikke.
Hvordan kan man st? ved det man skriver, n?r man er anonym? Det forst?r jeg ikke…
Gider du pr?ve at forklare mig hvordan du gerne st?r ved det du skriver, n?r du samtidig er anonym – de to ting er ikke kompatible i mit univers, men m?ske forst?r jeg bare ikke hvad du skriver.
PS – at blive “t?seforn?rmet” er spild af tid ;-)
ejeren
14. juni 2004 at 13:21Som en af dem, der er anonyme, vil jeg gerne sige, at jeg bliver en smule “t?seforn?rmet” (ja ok, v?rre er det heller ikke, men lidt lyd vil jeg gerne gi fra mig), n?r jeg f?r “skudt i skoene”, at fordi jeg er anonym, s? vil jeg ikke st? ved det, jeg skriver. Det er ikke rigtigt. Der er bare dele i mit liv, som jeg ikke mener b?r v?re det f?rste, folk ved om mig, men som kommer frem, hvis man er t?t nok p?.
Jeg kan dog stadigv?k godt have et behov for, at sige tingene h?jt, og har valgt en offentlig “dagbog” til at g?re det i – og ikke en i skrivebordsskuffen, da det _slet ikke_ virker for mig.
Kan den holdning forst?s?
javist
12. juni 2004 at 16:05Jeg er enig med dem som mener det samme som mig. Og de mener, tror jeg, at der ikke er og ikke kan v?re noget endeligt og uigendriveligt svar p? hvordan en blogger skal opf?re sig. Kun at jeg har nogle pr?ferencer for, hvilke typer blogs, der interesserer mig. Og det kan v?re viddets, vanviddets eller meningernes pr?cision. Det kan v?re en viden og en indsigt i emner som tiltaler min d?rlige smag/min veludviklede ?stetik/min kreative ?re. Det kan v?re en personlighed i sv?b.
For mig er det vigtige at der kan etableres en form for givende gensidig kommunikation. Og det kan der kun hvis det er muligt at kommunikere p? et plan, hvor der er konsistens i hvordan ordene p?ses ud i ?teren, og hvor man kan genkende lusene ved gang, om ikke navn, s? ved alias.
Og selvf?lgelig ville det v?re kvalmende, hvis man h?ngte andre ud. S? hvis man har de lyster m? man udfolde sig som et genkendeligt v?sen. Men ellers m? man for min skyld gerne v?re anonym, bare man i h?j grad er genkendelig!
Og jeg hedder Per, men kalder mig javist, fordi det er et godt ord.
Det tror jeg nok, jeg mener.
Morten
12. juni 2004 at 14:58hmmm sikke dog et emne.
har aldrig sk?nket det en tanke, men blot smidt omkring mig med min sande identitet.
Hvorfor ?? dont know , men det vil jeg da lige sk?nke en tanke
Liselotte
12. juni 2004 at 08:14Jamen jeg er ikke anonym i den forstand, at jeg ikke st?r ved det jeg skriver. Jeg kan sagtens kontaktes og man kan ogs? nemt f? sat navn p? de noveller. Det st?r bare ikke opf?rt umiddelbart – man skal g?re en lille indsats for at f? navnet/kontakten. Helt ligesom det er tilf?ldet med de fleste bloggere – mere anonym er jeg s?m?nd ikke :-)
Kyrios
12. juni 2004 at 07:37Jo, det er jeg skam godt klar over – men kan du s? ikke lige fort?lle mig, hvori forskellen p? den ene slags anonymitet i forhold til den anden best?r?
Liselotte
12. juni 2004 at 07:01Ja, men jeg snakker jo om at skrive weblog…
Kyrios
12. juni 2004 at 06:09snip-snap-snude fra dine laster:
“En af mine allerhemmeligste dele af mig selv er, at jeg godt kan lide at skrive erotiske noveller. De noveller bliver publiceret forskellige steder, men jeg er altid anonym, da flertallet af min familie ikke skal lide under, at jeg i vis udstr?kning kan v?re aldeles amoralsk og uhyggeligt frimodig…”
Ovenst?ende citat taget i betragtning synes jeg at du er en smule selvmodsigende i din argumentation om anonymitet versus ikke-anonymitet… ;-)
Anyway – I like your blog…
Anja
11. juni 2004 at 21:51Hvor er det dog bare godt udtrykt. Liselotte, hvorfor er du ikke blevet forfatter. Du har ordet i din magt. Og du har noget s? smukt f?et flettet ordene sammen til en god betragtning af anonymitet. Jeg er enig med dig. Selv skriver jeg ikke noget, som jeg ikke kan st? ansigt til ansigt med en person og skrive om. Er der noget, jeg ikke vil h?nges op p? – jamen… s? skriver jeg det slet ikke. Sommetider er tavshed bedre end – skrift – om man s? vil ;)
Joachim
11. juni 2004 at 20:11Jeg har altid skrevet mine usagligheder under anonymitet.
Det er bedst p? den m?de.
Hilsen
Glenn
Liselotte
11. juni 2004 at 08:58“Fortsat”
Dybest set s? er min holdning, at man skal st? ved sine ord. Jeg har stadig ikke forst?et, hvorfor andre ikke synes det. Jeg forst?r ikke behovet for at v?re anonym, n?r vi snakker om det at skrive weblog. Undskyld, men det g?r jeg alts? ikke.
Jeg t?nker ogs?, at m?ske starter man med at v?re anonym, men som tiden g?r flyttes fokus fra det og man bliver efterh?nden mere og mere synlig… det synes jeg at jeg ser nogen steder, men m?ske er jeg helt galt p? den? Hj?lp mig gerne her… ;-)
Liselotte
11. juni 2004 at 08:55Hmmm… jeg tror jeg bliver misforst?et, men det bli?r genier jo ofte ;-)
Nej, jeg taler ikke om at man SKAL noget som helst. Jeg taler om, at jeg ikke forst?r argumenterne for at v?re anonym. Jeg mener ikke man SKAL noget som helst, men jeg pr?ver at forst? baggrunden for at v?lge at blogge anonymt. Min opfattelse af hvorn?r man er anonym skal ikke tages som min holdning til hvordan man BURDE/ikke BURDE g?re. Den er blot en definition, som Anita manglede.
Jeg ser kun enkelte, som pr?ver at forklare hvorfor de v?lger at blogge anonymt. Visitsen var meget pr?cis med hendes forklaring p? hvorfor hun v?lger at skrive anonymt p? hendes blog. Hun har ikke lyst til, at man skal kunne k?de hende sammen med hendes professionelle virke og det er da en meget reel og konkret ?rsag.
Jeg har selv siddet i de samme overvejelser, da jeg ogs? skal udvise en meget h?j grad af professionalisme og seri?sitet i mit arbejde, men jeg har s? valgt anderledes en hun har. Jeg har valgt at tro p?, at mine brugere sagtens kan skille tingene af. Endnu har der ikke v?ret eksempler p?, at de ikke kan. M?ske kommer de eksempler og s? m? jeg overveje endnu en gang.
Forel?big skriver jeg under eget navn, som for?vrigt er unikt i Dannevang ? jeg er den absolut eneste med det, s? jeg er ogs? meget nem at finde, hvis det er det man har brug for af den ene eller den anden grund. Jeg kan lige tilf?je, at jeg sl?r en proper n?ve ;-)
Mikkel ? du er startet med at v?re anonym ved et tilf?lde, men som tiden er g?et, er du jo ikke l?ngere anonym. Jeg betragter heller ikke dig som anonym. Du er til at kontakte og du fors?ger ikke at gemme dig, n?r du bliver kontaktet ? du anvender f.eks. dit navn, n?r du svarer folk ? du er ikke anonym…
Jeg mener ikke man skal have navn, adresse, telefonnummer, skost?rrelse og ?jenfarve p? sin blog, men jeg forst?r ikke argumenterne for at v?re anonym.
Jeg forst?r dem stadig ikke. Et af de eneste argumenter jeg kan forholde mig til, er det med at v?re bange for at blive ops?gt hjemme p? adressen. Jeg har aldrig selv v?ret bange for den slags, s? enten er jeg bragende naiv, eller ogs?… tja, s? tror jeg alts? p?, at der vil v?re masser af tid til at forberede en st?rre samling specialpoliti med det nyeste indenfor nedskydningsaggregater, hvis det en sk?nne dag skulle komme s? vidt. N? ja… jeg sagde jo, at jeg er naiv…
Mikkel?!
10. juni 2004 at 21:50S?dan lidt n?det af forfatteren, men naturligvis mest for at bevise jeg ikke er en t?sedreng, vil jeg da gerne skrive et par ord. Og i virkeligheden har jeg ikke s? st?rke meninger om det, s? det helt store kontroversielle slagsm?l tror jeg ikke, der venter …. men … Liselotte, jeg g?r ud fra, at n?r du taler om ikke at v?re anonym i blogsammenh?ng, s? er vi derude, hvor vi skal kunne sl? hinanden op p? Krak og m?de op p? privaten? Jeg har ?rligt talt sv?rt ved at se n?dvendigheden i det. Jeg betragter ikke mig selv som v?rende s?rlig anonym. Jeg m?der op til blogarrangementer og ser en r?kke andre bloggere privat. Skriver man en mail til mig svarer jeg da ogs? typisk fra min private mailadresse. S? p? den vis tror jeg ikke det er s?rligt sv?rt at afsl?re hvem jeg er, hvis det er den slags lyster man har. Til daglig render jeg jo heller ikke rundt med et navne- og adresseskilt om halsen og giver mit telefonnummer til alle dem jeg tilf?ldigvis m?der.
Jeg h?vder ogs?, n?r snakken med j?vne mellemrum ender p? anonym eller ej, at jeg ikke skriver noget, som jeg ikke ellers ville skrive. Jeg tror de fleste personer, der optr?der i min blog, ogs? selv l?ser med fra sidelinien. S? hvorfor s? v?re anonym? For mit vedkommende skete det ved et tilf?lde. Jeg skulle lige lure Blogger af, skulle finde p? et hurtigt login-navn … og hvad rimer p? blog? Hmm. Og s? er det alts? bare blevet h?ngende. Det generer ikke mig. Jeg tror ikke det generer de par stykker, der l?ser med. Og jeg er aldrig blevet bedt om at afsl?re min sande identitet. Faktisk tv?rtimod. De par gange jeg har n?vnt mit navn ender det med at folk synes det er et helt vildt m?rkeligt navn. Og det er da ogs? rigtigt. Jeg mener, hvem fanden hedder Mikkel? Mikkel er jo et v?rkt?j. Det er s?dan noget man har liggende nede i bilen. Plok derimod er jo et helt normalt dansk drengenavn.
visitsen
10. juni 2004 at 21:20Da jeg startede med at blogge havde jeg store overvejelser omkring anonymitet eller ej. Jeg valgte at blogge anonymt af to grunde:
– jeg har et specielt navn og mine telefon og adresse oplysninger er nemme at finde frem til – da det man skriver p? nettet, ogs? er tilg?ngeligt for ALLE og man aldrig ved hvem der l?ser med, har jeg ikke lyst til at st? i en situation, hvor en eller anden der ser sig sur p? mig, kan troppe op i privaten eller begynde at kime mig ned.
– jeg har et job der kr?ver en h?j grad af seri?sitet og professionalisme – det jeg skriver p? min blog, er ikke altid nogen af delene – det er nemlig et udtryk for mit private jeg. Det vil ikke v?re s?rligt smart i mit professionelle liv, hvis folk der googler mit navn, finder frem til alle mulige t?belige emner eller kommentarer jeg har skrevet.
Det er s?ledes en kombination af paranoia og en form for professionelle hensyn, der g?r at jeg f?ler et behov for at have vandt?tte skodder mellem mit rigtige navn og mit blognavn.
… og det er s? i?vrigt ogs? det sidste hensyn der g?r, at jeg ikke ?nsker at identificerbare billeder af mig l?gges p? nettet.
Thea
10. juni 2004 at 20:51Interessant Lars ;-)
Lars Bachmann
10. juni 2004 at 20:01meget kan man sige om Liselotte.. men det skal man ikke… (havde jeg n?r sagt..) men hun forst?r da at skabe lidt “debat”, nu er denne post p? 32 kommentarer. ;-)
Og den har faktisk v?ret v?ldig interesant.. interresant… interressant.. hvordan fanden er det nu man staver til det..? N?, i ved hvad jeg mener.
Liselotte
10. juni 2004 at 18:33N? Anita, men jeg pr?ver lige igen s?… Den kom bare som en forl?ngelse af/eller et eksempel p? det med ikke at ville tage ansvar for det jeg skriver – alts? som en del af de muligheder jeg kan give andre for at konfrontere mig med det jeg publicerer – s?m?nd ikke andet.
Hvis de ikke har mulighed for det, er jeg anonym.
Anita
10. juni 2004 at 18:31Mona – wauu. Det var faktisk meget smukt skrevet det der :-)
Mona
10. juni 2004 at 18:05Jeg skriver s? forholdsvist anonymt p? min blog, fordi jeg ikke er anonym, er jeg vel?
Jeg kunne godt t?nke mig at have en anonym blog (det har jeg ikke), og ikke bare anonym, men tophemmelig ogs? for dem jeg kender, hvor jeg kunne skrive uden at skulle t?nke p? hvem jeg kunne s?re eller forarge. M?ske er der gr?nser for min narcissisme.
Jeg l?ser ogs? gerne anonyme blogs – det generer mig ikke det mindste – for jeg tror at jeg derigennem har mulighed for at f? indblik i hvordan mennesker t?nker og f?ler. Tanker og f?lelser som de m?ske aldrig ville fort?lle mig om hvis vi m?dtes ansigt til ansigt. Deres us?dvanlige sider (eller tabubelagte) sider. Internettet er alletiders sted at m?de ligesindede – eller finde ud af at man ikke er alene – hvis man er s?dan en, der ikke g?r tolv af p? dusinet. Hvis man er lidt indadvendt og tavs n?r man kommer IRL.
Hvorfor ikke bare skrive dagbog p? papir? Fordi hypertekst er dejligt at arbejde med. Fordi internettet er levende og anarkistisk. Fordi man nemt kan illustrere sine tanker.
Anita
10. juni 2004 at 17:41Liselotte – Oki, det bringer mig s? videre i mit tankespind om det, at ville/ikke ville st? ved det skrevne, for ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, s? kan jeg ikke helt se sammenh?ngen i anonymiteten og den m?ske manglende kommentarboks/email (s? der ikke skal st??s til ansvar for det skrevne ord). Er alts? lidt fatsvag her :-/
Lars – er ogs? min holdning.
Mebbe
10. juni 2004 at 17:39Jeg synes det er anonymt, hvis man som l?ser ikke har nogen id? om hvem det er der skriver. En god weblog indeholder et personligt pr?g. Og s? skal man ogs? give nogle hints af sig selv som person. Jeg synes ogs? det er rimelig anonymt at ikke have en beskrivelse af sig selv (mere eller mindre) p? siden. OK det har jeg ikke selv, det ved jeg godt. Men allervigtigst er den personlige, unikke pr?g man kan give sin blog. OG jeg synes det er sjovt at se billeder af dem der skriver. Men det er ikke et must – men hvis der dukker noget op er det jo altid sp?ndende at kunne s?tte ansigt p? personen.
Lars Bachmann
10. juni 2004 at 17:11Min defination af anonym blogging, er n?r man ikke oplyser sit navn, eller ikke har en lille beskrivelse af sig selv, dermed ikke sagt at man skal skrive en l?ngere stil om sig selv og sit liv, men lidt om hvad man hedder, hvor man kommer fra, ens hobbys osv.
Liselotte
10. juni 2004 at 17:05Fr. M?ller – Smartlog er vel netop det navnet siger. Smart. Nemt at g? til og derfor brugervenligt… ;-)
Den slags er ikke ringe og f?r m?ske nogle ganske brilliante skribenter i gang – et godt “udbytte”, synes jeg… s? jeg betragter det som alletiders mulighed for dem, som ikke er st?rke udi html-kodningens kunst – og det inkluderer sandelig mig selv, sagde hunden ;-)
Liselotte
10. juni 2004 at 17:00Okay… du vil gerne have min definition af anonym Anita – det havde jeg ikke helt fattet, sorry… :-)
Jamen den kommer s? her:
Man er anonym, n?r man ikke vil st? ved det man publicerer med eget navn.
Om der er billede at forholde sig til er ganske ligegyldigt, men n?r man ikke ?nsker at kunne genkendes, kontaktes eller p? anden vis holdes ansvarlig for det man publicerer, er man i min verden anonym.
Fr. M?ller
10. juni 2004 at 16:53Hm, Mebbe, du har da ret i, at man kan v?re anonym s?vel som p? sin egen hjemmeside – uanset faktisk, om den er flot eller ej – som p? skr?ddersyede steder som f.eks. smartlog.
Og man kan publicere strikkeopskrifter – eller lige, hvad man vil – begge steder ;-).
Det er klart, at smartlog kom meget i v?lten ovenp? den TV-udsendelse, der sendte ogs? yours truly derind. Men jeg tror da ikke, jeg er den eneste, der faktisk godt kan lave mine .html-koder selv, men bare synes, det er dejligt at v?re fri ;-).
Hvor jeg vil hen? Derhen, at i de f?rste mange ?r, jeg havde computer, skulle man v?re en lille smule n?rd, fordi styresystemet hed DOS. S? kom Windows – og det blev v?sentlig lettere at v?re med. P? samme m?de tror jeg ikke, man skal underkende v?rdien af steder som f.eks. smartlog – de er vel egentlig bare med til at f? endnu flere med?
lucie
10. juni 2004 at 16:29selv om jeg er anonym; mer eller mindre s? st?r jeg da for det jeg skriver og vil argumentere for mine holdninger. En anonyms holdning er og en holdning. Den kan p? lik linje med den ikke-anonyme skape ringvirkninger ut i forskjellige bloggmilj?er.
Anita
10. juni 2004 at 16:24Liselotte – nej der er vist intet “rigtigt” svar, men jeg spurgte naturligvis fordi jeg som dig er nysgerrig. Nysgerrig efter at vide, hvad netop Du mener mht at v?re anonym, n?r dette ord v?lges i indl?gget :-)
I min verden er man anonym hvis man “kun” er et dom?nenavn uden eksempelvis billede. Jeg vil ikke kunne s?tte ansigt p? den person, som skriver indl?ggene, men jeg er nu heller ikke s? interesseret i det. Jeg nyder blot ordene p? de weblogs jeg vender tilbage til igen og igen. Anonyme eller ej – skidt pyt :-)
Pernille
10. juni 2004 at 15:36Jeg betragter ikke min/vores blog som v?rende anonym – vi optr?der under egne fornavne og efternavnet skulle vel v?re til at regne ud ;-) Vi har dog ikke lige smidt et billede p? – det kommer muligvis en dag, hvor der m?tte v?re en anledning ;-)
At jeg/vi ikke er anonyme har da ind imellem f?et mig til at g?re mig nogle overvejelser om dette og hint var “klogt” at skrive, men som du selv siger Liselotte – kan man st? inde for det skrevne ogs? n?r der er direkte ?jenkontakt, s? er der vel ingen is p? koen ;-)
Liselotte
10. juni 2004 at 15:30Anita – Jamen hvad synes du selv – der er jo ingen som har det rigtige svar her. Hvorn?r er man anonym i din verden?
Anita
10. juni 2004 at 15:22Mebbe – ja det kunne jeg jo oss godt t?nke mig at vide… alts? det med billedet og navnet og/eller mangel p? samme :-)
Mebbe
10. juni 2004 at 15:04Jeg synes man kan v?re anonym p? flere m?der – man kan v?re anonym p? en l?kkert designet hjemmeside, hvor man kan se der er blevet gjort noget ud af det. Fx. Plok og Prevns weblogs. Og man kan v?re anonym p? Smartlog (eller hvad det nu hedder) – som dem der publicerer strikkeopskrifter eller skriver om deres hum?r. Jeg fx. har en rimelig anonym hjemmeside, men det jeg skriver er alt andet end anonymt. Og s? er det jo det med billede- er man anonym hvis man ikke flasher et billede af sig?
Anders
10. juni 2004 at 14:06Hmm. Eftersom det kun blev ved tanken, s? m? jeg jo indr?mme at jeg ikke har de helt gode begrundelser for at v?re anonym.
Set i bagspejlet tror jeg prim?rt, at det var af nysgerrighed..
Hvordan ville samspillet med andre bloggere blive?
Ville folk stadig give feedback, hvis man gav udtryk for, at det skrevne var opdigtet?
Ville nogen i sidste ende alligevel finde ud af hvem jeg var?
Jeg er vel i bund og grund bare ret nysgerrig..
Det valgte dog at lade v?re, af flere ?rsager og den prim?re er nok, at det i bund og grund bare ikke vil fungere for mig, hvis jeg ikke kunne v?re mig selv. Folks relationer til mig ville s? bygge p? et falsk grundlag. Hmm nok om det..
Liselotte
10. juni 2004 at 13:23Jamen velkommen til Ole fra Herning ;-)
Lars Bachmann
10. juni 2004 at 13:04Jeg er helt enig med dig i det du skriver i dette indl?g, jeg har selv v?ret 100% anonym indtil nu, men efter at have l?st dit indl?g har jeg besluttet mig for at ?bne op for mit privatliv og dermed dele det med jer andre.
Jeg hedder i virkeligheden Ole og er 56 ?r og kommer fra Herning.
Fr. M?ller
10. juni 2004 at 12:58M?ske har de b?rbare med og l?ser p? hinandens sk?rme. “If it hasn’t been blogged, perhaps it never happened, after all” ;-)
Liselotte
10. juni 2004 at 12:42M?ske siger de slet ikke noget… men kigger kun p? hinanden… Hvem ved… ;-)
Frederikke
10. juni 2004 at 12:34Interessant indl?g.
Jeg er en af dem, der ikke er anonym, og en af dem, der aldrig har t?nkt p? det som en mulighed, hvilket m?ske lige s? meget skal ses i lyset af, hvordan jeg i tidernes morgen brugte internettet. Jeg var en s?kaldt “chatter” og m?dtes ved mange lejligheder andre “chattere” i det… ehm… virkelige liv.
Og hvor g?r egentlig gr?nsen for anonymitet? De fleste synes at v?re det jeg ville kalde for semi-anonyme i og med at mange af dem deltager i blog-arrangmenter i det ehm… f?romtalte virkelige liv. Og her forestiller jeg mig nu alligevel at de pr?senterer sig med det navn de blev navngivet med, og jeg forestiller mig ogs? at jo mere de m?des, desto mere f?r de efterh?nden at vide om hinanden, men jeg kan jo tage fejl.
Stina
10. juni 2004 at 11:58Jeg startede med at v?re anonym fordi det helt klart er lettets. P? det sidste er anonyminteten l?snet en liille smule. Jeg bruger mit eget navn nederst i indl?gne, jeg bruger mit fornavn hvor jeg kommenterer. Det er egentlig ikke en bevistd handling for mig at v?re anonym, men fordi hvem jeg er i virkeligheden ikke har nogen betydning for hvad jeg ville skrive. Jeg kunne lige s? godt ikke v?re anonym som jeg har det med min blog nu, men tidligerer ville jeg for alt i verdenen ikke opdages af nogen fra min omgangskreds, men jeg havde stadigt et behov for at komme af med nogen af de ting der r?rte sig i mig. At offentlig?re hvem jeg er virker for mig ligegyldigt.
Liselotte
10. juni 2004 at 11:17Hvorfor overvejede du det Anders? Hvad fik dig til at overveje muligheden af at v?re anonym – hvis du alts? har lyst til at dele det med os…
Anders
10. juni 2004 at 10:58M? faktisk tilst? at jeg for et par dage siden overvejede, at nedl?gge min nuv?rende blog og skabe en “helt anonym” blog..
Det blev dog ved tanken, da jeg ved n?rmere eftertanke ikke f?lte, at jeg i l?ngden ville kunne st? inde for det..
Liselotte
10. juni 2004 at 10:49Det her handler jo ikke om, at en eller anden forklaring skal “holde vand”, men mere en nysgerrighed p? hvorfor man v?lger det ene frem for det andet.
Anonymitet er en g?de for mig, s? derfor sp?rger jeg. Jeg forst?r ikke hvorfor man v?lger at v?re anonym – og s? forst?r jeg det selvf?lgelig alligevel, men jeg er nysgerrig p? hvorfor…
Gid nogle flere af dem der er anonyme ville give deres bud p? hvorfor de er det og s? for?vrigt…
Hvad er det du “frygter” i forbindelse med internettet mamma? Har du lyst til at uddybe det?
mamma
10. juni 2004 at 10:24Flot skrevet! Kan man andet end v?re enig med dig? Alligevel er jeg en af dem som er lidt anonym! Anonym p? den m?de, at jeg ikke har opgivet mit navn og adresse. Jeg st?r dog stadig ved det jeg skriver og kan ikke forestille mig at jeg tr?der nogen over t?erne. Hvorfor har jeg s? valgt den delvise anonymitet? Jeg er muligvis en anelse paranoid og en helt ubegrundet frygt for “nettet” er ogs? plantet et sted i mig. Men jeg har et link fra min families hjemmeside til min blog – s? dem som kender mig i forvejen kan ogs? l?se med. Tja jeg tilst?r at min forklaring (undskyldning) ikke holder helt…….
Thomas
10. juni 2004 at 09:52Enig!!
Men ja, jeg har da overvejet hvad konsekvensen kan v?re, is?r med mit sidste indl?g. Men som i andre skriver, s? er det ikke noget jeg ikke turde sige andetsteds.
Jeg tror meget p? den der med, at jo mere du viser og giver af dig selv, jo mere f?r du igen. I?vrigt er jeg lidt pjattet med din side. Den er flot.
Line
10. juni 2004 at 09:14Hmm… anonym….
Jeg betragter ikke mig selv og min blog som anonym, m?ske snarere tv?rtigmod, ligesom dig, skriver jeg kun ting jeg kan st? ved alle andre steder ogs?, og kender man mig, er det vist meget tydeligt at det er min blog! :o)
P? den anden side har jeg ogs? visse forbehold i f.eks. at opgive min fulde identitet p? bloggen, men det er udelukkende i kraft af mit arbejde som sygeplejerske. Det er mig p?lagt at have mit fulde navn p? mit navneskilt p? arbejde. Jeg behandler ind imellem lettere sindsforstyrrede mennesker, og kujon eller ej, jeg vil ikke kunne opst?ves p? nettet og p? den m?de blive gjort privat i mit arbejde… Giver det mening?
Det er det eneste forbehold jeg har for min anonymitet….
Jeg er i bund og grund helt enig med dig LiseLotte….
Anita
10. juni 2004 at 09:05Skal se om jeg kan f? mig formuleret s? intet misforst?es :-)
Hvorn?r kan man kaldes anonym ? Er man anonym, n?r man blot er et dom?nenavn/blognavn uden billede, uden IRL-navn ?
Er s?dan mine umiddelbare tanker *ss*
Fr. M?ller
10. juni 2004 at 09:03Liselotte, sj?ldent har jeg v?ret s? enig i et indl?g! Jeg er en af dem, der har valgt ikke at v?re s?rlig anonym, bl.a. fordi jeg ikke skriver noget, jeg ikke ogs? ville sige h?jt, mens jeg s? modparten lige i ?jnene.
At det foreg?r p? nettet og ikke kun i min orange bog med en giraf p? m? tilskrives min gr?nsel?se selvovervurdering ;-). Jeg bilder mig ind, at mine sm? oplevelser, tanker og overvejelser kan v?re med til at s?tte nye tanker og overvejelser i gang hos andre. Pr?cis som jeg selv lukrerer p? andres skriverier p? den konto.
Michael
10. juni 2004 at 08:56Ja! hvorfor p? nettet …
synlighed… bekr?ftelse… anerkendelse…
Hmm Ja! der skal nok v?re mange forklaringer p? hvorfor dit og hvorfor dat
Jeg vil bare sige, for mit vedkommende …
DU RAMMER LIGE I ?JET ;-)