Morgenmad – dagens vigtigste måltid, siger de. Eksperterne altså. Tro ikke det er mig der siger det. Den slags kunne jeg ikke drømme om at sige.
Til gengæld drømmer jeg tit om, at jeg var bedre til at indtage det. Sådan for alvor.
Jeg kunne godt drømme om det. Drømme om at have god tid. Sidde ned ved et veldækket bord. Smøre gode ostemadder, drikke kaffe og mælk, spise ymer med rugbrød og læse dagens avis. Snakke fornuftigt med ægtemand og børn, inden jeg i god ro og orden tager min jakke på, tasken i hånden og kysser familien på gensyn. Det kunne være godt.
Virkeligheden er en anden. Virkeligheden er, at jeg bruger min tid om morgenen på, at undgå at blive ramt af alle de eder yngste udstøder, når jeg forsøger at vække hende for gud ved hvilken gang.
Virkeligheden er, at jeg skynder mig at tage mit morgenbad, fordi jeg, som sædvanlig, er lidt bagefter den tidsplan jeg har.
Virkeligheden er, at jeg når at falde over hunden mindst 3 gange, fordi han har det allerbedst med at være i centrum for alting.
Virkeligheden er, at jeg aldrig lever op til mine gode intentioner om, at sørge for at dække bord, skrive bog til ældste, lægge tøj frem, smøre madpakker, pakke skoletasker, finde afleveringssedler til skolen og rengøre gummistøvlerne yngste brugte i en mudderpøl tidligere på dagen, inden jeg går i seng om aftenen. Derfor ender jeg altid med et pyt, det går nok og den morgenmad når jeg nok senere i dag…
Derfor får jeg aldrig spist morgenmad, men min intention er god tid og bugnende morgenbord hver dag. En skønne dag lykkes det måske. Og så alligevel…
12 kommentarer
Liselotte
3. september 2004 at 09:06Nej, det er jo det… ;-)
lucie
3. september 2004 at 09:03liselotte: jeg m? innr?mme at den yngste spiser sin matpakke n?r hun kommer hjem;)
pengene sitter l?st hos ungdommen i dag, s? en youghurt i kantinen frister mer – men s?rlig sundt er det jo ikke.
Anne Ottosen
2. september 2004 at 22:33Oh r?dsel – bare tanken om ikke at f? morgenmad g?r mig svimmel og giver mig kvalme og kradsen i halsen. Det er bare slet ikke mig. :-)
Thomas B
2. september 2004 at 21:33Ork, man kan s?mend klare sig uden. Siden jeg blev gammel nok til at sige NEJ (ca. 13 ?r gammel) har jeg ikke indtaget morgenmad. Jeg har aldrig brudt mig om det, der i mod drikker jeg masser af vand hele formiddagen og f?r s? en god frokost. Tja, folk er forskellige :-)
Anja
2. september 2004 at 21:17Herhjemme indtager jeg kun morgenmad n?r jeg er n?dt til det – og helst kun n?r jeg selv har bagt. Og det sker fire gange om ?ret at vi f?r morgenmad med veld?kket bord og det hele. Hahah.. jeg har ogs? brugt den der med at bilde Trutten ind at jeg HAR spist, for jeg har det ligesom dig.. de SKAL bare have morgenmad. For god ordens skyld og for min samvittigheds skyld ;O)
Liselotte
2. september 2004 at 17:52Jamen spiser de s? de madpakker Lucie, for det er jo problemet her, at yngste f?r den med, men ikke spiser den og s? er vi jo lige vidt… ;-)
lucie
2. september 2004 at 09:34det minner meg om mine egne morgener da b?rnene var sm?. Men senest i morgest tenkte jeg p? et veldekket morgenbord. Mest fordi mine store b?rn da ville sm?re sine madpakker selv. Jeg sm?rer for ? v?re sikker p? at de tar mad med.
Liselotte
2. september 2004 at 09:10Ind imellem lykkes det jo :-)
Herhjemme fik vi ogs? en dejlig morgen i g?r, hvor vi fejrede yngstes 10 ?rs f?dselsdag, men det var mere i kraft af god tid end gode forts?tter. Jeg tror det er tiden jeg mangler og at st? op f?r 6.30 er en forbrydelse mod menneskeheden – jeg er s? ulidelig s? ;-)
Milea
2. september 2004 at 09:07Vi havde den perkekte morgen, her til morges. Det sker 3x om ?ret. Kl. 7 stod der lunede rundstykker, kaffe og masser af tilbeh?r p? bordet. Eneste kommetar jeg fik var: Mor, du har glemt flaget!
visitsen
2. september 2004 at 08:43Ligesom dig, ville jeg s? gerne, og kunne m?ske ogs? nok, hvis jeg liiige tog mig sammen, tog det lidt mere alvorligt bla. bla. bla. – det stresser mig i virkeligheden mere, at jeg har _?nsket_ om den perfekte morgen, end at jeg ikke _har_ den perfekte og rolige madindholdige morgen…
Men det f?r mig nu ikke til at stoppe med at tro p? at engang skal det nok lykkedes.
Vejen til helvede er brolagt med gode fors?tter…
Liselotte
2. september 2004 at 07:40Jeg har det helt som dig. Kan fint fungere nogle timer uden mad og s? kaste mig over en frokost med stor nydelse uden at have v?ret dr?nsulten inden.
Jeg synes efterh?nden det er f? jeg kender, som spiser morgenmad. Det er utroligt vigtigt for mig at mine b?rn f?r det hver dag. For at virke trov?rdig, har jeg gennem flere ?r bildt dem ind, at jeg HAR spist inden de kommer op – den holder bare ikke l?ngere, s? der skal nye argumenter til, for yngste er heller ikke den store morgenspiser…
Esther
2. september 2004 at 07:28D?t kender jeg godt :)
Samtidig ved jeg af erfaring, at jeg bare ikke kan fungere p? jobbet uden morgenmad, derfor spiser jeg morgenmad p? arbejdet :o)
Til geng?ld er det yderst sj?ldent jeg f?r morgenmad i weekenderne – det skyldes nu ikke tidsmangel, men manglende sult. Kan fint tulre rundt i et par timer og s? starte dagen med at spise frokost eller varm mad.