Hold da op…

Det er blevet efterår og det skal kunne ses, synes jeg. Jeg har brugt det meste af dagen med at græde store, tunge og dybtfølte tårer over det skidt her, men med skodkode (undskyld Rasmus) ser det nu ud til at virke alligevel. Spørg mig endelig ikke om hvordan…

Jeg kan som sagt lide efteråret og i morgen ser det ud til, at jeg skal ud at snuse til det. Vi tager i Rold og går på røverjagt eller heksejagt. Vi har endnu ikke bestemt os, så lad os se hvad ungerne stemmer for.
I hvert fald skal der provianteres, for man bli’r sulten af skovtur. Vi skal have æbler fra haven med i tasken og måske en flaske saft. Ingen ved hvad dagen bringer andet end at vi skal trave Rold skov tynd sammen med venner fra Roskilde, som er herovre for at nyde den friske luft. Skønt bliver det i hvert fald. Det er jeg sikker på.

Mandag skal ældste i aflastning og de kommende dage skal så bruges til at indhente lidt af alle de forsømmelser der uværgerligt kommer, når der er sygdom på matriklen. Vinduesvask er vist desværre et af punkterne på listen og den slags er ikke sjovt på 300 kvm. hus med småsprossede bondehusvinduer MED buede ruder. Jeg modtager gerne almisser i form af frivillige hænder ;-)

Måske ender vi i København. Jeg kan håbe det, men er langt fra sikkert, for det må komme an på ældstes lunger, som for tiden er grusomt ustabile. Lad os vente og se – det tager kun minutter at pakke bussen, så skulle chancen byde sig, er vi dem der er smuttet.