2

Av for den da…

Vi endte i Østerådalen og ikke i Rold skov, men smukt var der, så det gør ingenting. Vi gik en lang tur i hundeskoven og med hjerterne siddende i halsen, lod vi vores små kræ hilse på den ene kæmpehund efter den anden. Det gik gnidningsfrit og endte først i et mindre drama, da en neurotisk terrier skulle blande sig.

image Vi kunne se de efterhånden temmelig afpillede skærme af Kæmpe Bjørneklo overalt. De tørre skærme er smukke, men planterne afføder respekt her. Jeg husker endnu en kammerat, som for mange år siden kom for tæt på en af slagsen. Flere år efter havde han ar efter de store sår plantesaften forårsagede og hans hud blev ved med at være lysfølsom hvor saften havde ødelagt vævet. En plante man er nødt til at have respekt for, det har jeg da lært…

Der er ikke bekæmpelsespligt af bjørneklo i Danmark, men de fleste amter anser det vist for fornuftigt. Bjørnekloen spreder sig nemlig med lynets hast og i takt med, at den vinder indpas, afskærer den al anden vegetation. I Østerådalen kan jeg se, at den spreder sig rigtigt hurtigt. For bare et år siden, var der slet ikke de mængder planter, som vi fandt dernede i dag.

Bjørnekloen husker jeg dog allerbedst som en uundværlig vægdekoration i det fleste ålborgensiske hjem tilbage i 70’erne, hvor skærmene havde givet mangen en husmor væskefyldte sår inden de var blevet tørret og siden hængt op på stuevæggen, sammen med familieportrætterne og tekstiltrykkene. *Gys*

Du vil sikkert også kunne lide