Museskræmmer…

Der er nu noget fantastisk ved at stå op og opdage, at der stadig dufter af Ajax i hele huset. Krummer og nullermænd, som ellers var trofaste følgesvende på turen fra seng til badeværelse, er væk. Det er ikke længere muligt, at tegne grisehaler og glade mænd eller skrive obskøne ord i støvet. Jeg er faktisk uhyggeligt tæt på, at blive godkendt af sundhedsmyndighederne, hvis jeg selv skal sige det og så ender rengøringen endda med at være festlig for enhver der måtte komme forbi matriklen.

Når jeg fremover gør rent, vil det ske iført høreværn. Det skyldes ikke, at jeg ikke vil lytte til de velmenende “hov, du glemte det hjørne derovre”, men det faktum, at familien er blevet udvidet med et nyt medlem.

Nu ved jeg, hvad de har brugt de sidste reservedele fra den nu pensionerede Concorde til. De er blevet monteret i min nye støvsuger.
Den er effektiv, men den lyder også derefter. Sjældent har jeg oplevet noget lignende og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om producenten også fremstiller høreværn og bare viser ualmindelig god virksomhedsstrategi, eller om de ikke gad teste den, da de var færdige.

Den larmer så meget, så resten af familien er tvangsindlagt til dårlig samvittighed over, at det nu igen er mig der støvsuger. Det er der selvfølgelig et vist potentiale i, men jeg ville have foretrukket, at det ikke var nødvendigt med sikkerhedsudstyr, når jeg vil holde skidtet fra døren.
Alligevel er der fordele foruden de indlysende pressionsrelaterede. Den skræmmer ethvert tilløb til museinvasion og den slags er vi gerne foruden, for der er visse familiemedlemmer, som kan gå i hysterisk selvsving alene ved tanken om mus og det er SÅ besværligt, når de ikke kan sove alene ved tanken, mister både appetit og hår og begynder at antage en grå farve, fordi de mangler nattesøvn.

Jeg nævner naturligvis ingen navne…