København…

Turen til København gik umanerlig fint, men lad os sige det sådan, så vi i hvert fald fik set lidt af Danmark. Vores gode hjerter løb af med os og selvfølgelig ville vi da lige smutte indenom Silkeborg og hente noget for storebror.

Silkeborg er mange ting. Eller postnummer Silkeborg er rigtigt mange ting. Det er også et hjulspor og tæt vegetation uden mulighed for at vende en bus, som vores. Det er små landsbyer med mennesker, som ligner levn fra fortiden. Det er også bakket landskab, som gi’r sug i maven, når man forcerer landevejens buler med selvtillid og det er fællessang og smuk natur. Det er søde mennesker og det er en omvej på næsten 2 timer. Det er okay…

På vej til København passerede vi på Fyn en af “Diller Transportens” flot dekorerede lastbiler. Desværre har det ikke været muligt at finde selskabet på nettet. En hjemmeside er muligvis blevet opgivet. Gud ved hvorfor…

At køre ind i København giver mig altid et stik i hjertet. Sådan et af dem, som fortæller mig, at her er noget jeg elsker og på et eller andet plan også savner. Ikke at jeg vil bytte det ud for Ålborg, for det vil jeg ikke. Jeg elsker bare København. Den bærer også så mange minder for mig, så vi har en smuk historie sammen og jeg elsker at komme tæt på den hver gang. Den ligner sig selv, stor beskidt og intens, men jeg elsker den.

At køre fra ældstes medicin virker måske ikke som et specielt klogt træk og jeg skal gerne medgive, at det ikke var planlagt, men hvordan skulle vi ellers have fået mulighed for at tilbringe det meste af aftenen i går inde på Steno Apotek i godt selskab med ludere, lommetyve og alt det der befinder sig midt imellem. En lægevagt, en journal på størrelse med Det Kongelige Biblioteks samlede værker og en mor, som er god til at snakke, udløste heldigvis medicin i løbet af meget kort tid og derfor var vi inde at runde centrum ved 23-tiden i går aftes.

I dag er en smuk dag. Søster Lystig har lovet, at den skal indeholde en tur til et eller andet obskurt handelssted og det er IKKE Fields, som overhovedet ikke har nogen tiltrækningskraft her. Langt hellere en strøgtur med smuttere ned til de små listige sidegader, men med behørigt hensyn til ældstes nyligt overståede sygdom, virker det desværre ikke videre fornuftigt, så mon ikke vi ender indendøre et eller andet sted.

I aften vil jeg forhåbentligt få mulighed for at sige hej til nogle venner. Det er planen foreløbig, men lad os se hvad dagen bringer. Ellers er der endnu en dag i morgen…