9

Skeletterne i skabet…

Der gemmer sig skeletter i enhver families baggrund og historie, når man først kommer i gang med at rode i “glemmekassen” og bl.a. min svigerfars familie er en spændende kombination af fine fornemmelser og skumle historier. I de år jeg har forsket lidt i hans og dermed mine børns familiebaggrund, er der dukket utroligt mange spændende historier op. En af dem omhandler forfatteren Niels Meyn (1891-1957), som var min svigerfars far og dermed mine børns oldefar.

Niels Meyn var en levemand, som aldrig brugte meget tid på at spekulere på dagen i morgen. Han levede for at skrive og skrev for at tjene penge og han var god til det. Ikke mindst p.g.a. hans utroligt omfattende forfatterskab, som iøvrigt aldrig er blevet specielt anerkendt herhjemme. (Jan B. Steffensen har en meget fin beskrivelse af manden og hans forfatterskab her).

Han blev aldrig gift med børnenes oldemor, for med hans ufornuftige levevis og store uvilje mod at binde sig, stod det hurtigt klar, at oldemor måtte klare sig selv, så godt hun kunne. At det var en ulykke at blive gravid udenfor ægteskabet dengang vidner hendes rejse til jylland om. Hun blev sendt derover, for at føde i dølgsmål. Efter fødslen kom hun retur til København og barnet blev præsenteret som den jyske families. Han skulle bare i pleje hos familien Weller i København og derfra stammer faktisk familiens mellemnavn Nissen, som egentlig tilhørte den jyske politikomissær, som var så venlig at tage den ulykkelige datter i huset, mens maven voksede og sidenhen resulterede i min svigerfar.
Politikomissæren kendte familien fra deres tidligere ophold på egnen omkring Randers, hvor faderen, som var kontorchef i landbrugsministeriet, havde ejet adskillige gårde.

Først 17 år gammel mødte min svigerfar Niels Meyn. Han betoges hurtigt af levemanden og lapsen, som aldrig gik af vejen for en god cigar og en cognac. Selv da Meyn meldte sig ind i nazistpartiet, var det noget den unge søn måtte beundre, dog uden selv at blive medlem. Det viste sig sidenhen, at den indmeldelse samtidig blev en udmeldelse af det danske litterære miljø, hvor han aldrig genvandt den ganske vist lidt begrænsede position, han havde haft før krigen.

I årene 1945 – 52 etablerede Dansk Forfatterforening Æresretten, som skulle gøre op med de medlemmer af foreningen, som havde optrådt unationalt under krigen.
Ialt 26 medlemmer blev anklaget. 17 blev ekskluderet, 5 frikendt og 4 endte med en misbilligelse fra Forfatterforeningen.
Meyn var bl.a. de 17, som blev ekskluderet. Da han blev indkaldt til Æresretten, var han ikke længere medlem af nazistpartiet. Han meldte sig ud i slutningen af krigen p.g.a. uoverensstemmelser med partiets ledelse, men ikke desto mindre havde han både været medlem og ydermere skrevet til bl.a. Fædrelandet, hvilket var mere end rigeligt til at aktivere en ekslusion af foreningen.

Min svigerfar sagde altid, at det var ærestabet der slog Meyn ihjel. Meyn blev nogle år senere genoptaget i Dansk Forfatterforening, men han genvandt aldrig sin ære, som for altid var plettet af hans medlemsskab af nazistpartiet under krigen.
Svigerfar måtte besøge ham i hemmelighed, fordi hans bedstefar havde forbudt ham at se denne charlatan og naziststøtte. I efterkrigstiden var det ildeset at have venner eller bekendte i tidligere nazistkredse, men en far afskriver man sikkert ikke, selvom man risikerer andres fordømmelse.
Da Niels Meyn døde i 1957 blev det stort set ikke omtalt i de danske medier, hvorimod man i flere svenske aviser kunne se ham omtalt i rosende toner. Herhjemme havde han underskrevet sin egen dødsdom som forfatter, da han valgte at støtte nazisterne under krigen. Resultatet af det er også, at det i dag er ganske vanskeligt at finde hans bøger antikvarisk. De fleste blev brændt efter eksklusionen.

Journalist Arne Hardis har skrevet bogen ???Æresretten???, som beskriver Dansk Forfatterforenings opgør med de unationale forfattere efter befrielsen. Det har Jesper Groth taget en snak med ham om på DR’s program1 den 5. oktober sidste år. Du kan lytte til udsendelsen her.

You Might Also Like

9 Comments

  • Avatar
    Reply
    Lars Boye Petersen
    20. februar 2012 at 12:24

    Hej Liselotte

    Gad vist om du har researchet videre bagud i Niels Meyns forhistorie. Hvem var hans forældre…

    Jeg spørger, fordi en slægtning til ham, en Niella Meyn, voksede op som plejebarn hos stiftslægen i Vallø (der var min oldefar). Som jeg husker min barndoms historier om hende, var hun tidligt forældreløs – og iøvrigt et ekstremt nervøst og usikkert gemyt.

    Den skumle historie om hendes suspekte, nazistiske slægtning, som skulle være det eneste familie, hun havde tilbage, blev også antydet. Var det en bror??

    I skrivende stund sidder jeg med en bog: “En Moders Fortællinger af Eva”, hvori står håndskrevet: “Niella Meyn. Juleaften 1888 fra Fader”.  Gad vist om bogen skulle erstatte en død mor??? Og var den døde mor også Niels Meyns ??

     

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      20. februar 2012 at 18:15

      Hej Lars og nej, jeg har ikke gravet yderligere i historien, for tiden har ikke været der og jeg har måttet sande, at den sparsomme fritid er investeret andetsteds i disse år, men sikker spændende oplysninger, du bringer til torvs nu. Tak for dem :-)

  • Reply
    Kibitzing » Store fremskridt
    1. november 2008 at 22:17

    […] af at Liselotte skrev en historie fra slægtshistoriens gemmer, har jeg her et par korte historier fra min farmors bror, der var seneste generation på […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. februar 2007 at 00:31

    Det er ved at være et par år siden jeg sidst havde fingrene i det, men jeg vidste godt dengang, at kirkebøgerne var lige på trapperne. Bornholm har haft dem liggende tilgængelige på nettet længe, men resten af landet var mere end ufuldstændigt.

    Jeg må vist snart i gang igen :-)

  • Avatar
    Reply
    Pollyanna
    25. februar 2007 at 23:36

    Begår du stadig slægtsforskning? Ved du Statens Arkiver har kirkebøger online frem til 1891 og at det dermed er muligt at bedrive slægtsforskning hjemmefra i nogen grad ihvertfald. En rigtig tidsrøver..

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    25. februar 2007 at 22:32

    Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, Safia :-(

  • Avatar
    Reply
    Safia Aoude
    25. februar 2007 at 22:27

    Niels Meyn var også en af Danmarks første muslimer. Han udtalte den muslimske trosbekendelse den 2. marts 1931 og en måned senere var han registreret som dansk muslim hos Europas største moske i Woking, ENgland.
    Det var forfatterkollegaen Knud Holmboe, der selv var muslim, som fik Niels Meyn til at blibe muslim.
    I den forbindelse kunne det være interessant at vide, om nogen i Meyns familie kan uddybe dette nærmere.

  • Avatar
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2004 at 15:37

    Det er en ganske interessant gren af familien jeg her har fat i. Der gemmer sig mange gode historier og de er forholdsvist tilg?ngelige, fordi de omhandler “betydningsfulde” personer i det K?benhavnske bedre borgerskab i de forrige ?rhundreder.

    Den slags er en tidsr?ver, hvis man kan lide lidt mere end bare at skrabe lidt i overfalden, men det ved du jo alt om :-)

  • Avatar
    Reply
    Robert Piil
    24. oktober 2004 at 15:30

    Det er den slags historier der g?r sl?gtsforskning sp?ndende. Jeg m? se at have gravet et par af de jeg er faldet over frem, og smidt dem p? bloggen – faktisk fik jeg den tanke for et par uger siden, men m?ske dette indl?g kan blive det endelig spark der skal til.

    …og s? kom der endnu en p? listen over noget man m? have l?st engang ved lejlighed.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)