Mit barn er blevet forbyttet ved fødslen. En skifting er hvad jeg er begavet med. En skabning af de underjordiske, som veksler så nemt mellem lys og skygge, så man må lade sig imponere. En snert personlighedsspaltning må der nok også være til stede, for ellers står verden ikke længere.
“Jamen hun er jo den dejligste unge man kan forestille sig og dygtig tillige med. Vi er meget glade for hende allesammen.”
Ja, ja, tænker jeg bare. Jeg ved åhhh så meget bedre end jer. I er bare hendes lærere…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
6 kommentarer
Liselotte
11. november 2004 at 15:20?h ja… og der er s?m?nd i overflod af det… selvom hun skulle v?re en skifting ;-)
Historiedamen
11. november 2004 at 07:10Hej Liselotte
Jeg kan jo ikke lade v?re med at t?nke p? “Skiftingen” af Selma Lagerl?f. I den historie er det anderledes. Her f?r moderen sit barn tilbage , men kun fordi hun vedbliver at passe p? skiftingen selv om alle andre ford?mmer hende. F?rst da hun opgiver det hun elsker allermest giver troldk?llingen barnet fri.
S? hold fast ogs? selv om viskel?deret vokser sig st?rre. Moderk?rlighed you know.
Liselotte
9. november 2004 at 09:08Der skal formentlig meget skrappere midler til her p? matriklen. Hun har sat sig umanerlig godt fast… ;-)
Bubber
9. november 2004 at 08:52vi har en bog derhjemme, der fort?ller hvordan man kommer af med sin skifting og f?r sit eget barn tilbage. Det er noget med at l?gge det p? m?ddingen, holde det hen mod ?ben ild etc. etc. men det er udfra min hukommelse s? det kan v?re at der skal skrappere midler til.
Liselotte
9. november 2004 at 08:13Ja, jeg er naturligvis glad for, at hun f?r ros. Jeg er ogs? glad for, at hun klarer sig, som hun skal p? alle fronter i skolen.
Jeg gl?der mig over, at hun kan kende forskel p? ude og hjemme. Jeg er taknemmelig for, at hun kan opf?re sig ordentligt. Selvf?lgelig :-)
Jeg ved heller ikke hvad hun har v?ret nerv?s for, men m?ske kommer det frem nu, hvor der ikke l?ngere er fare p? f?rde…
M?ske er det i virkeligheden bare fordi det er ukendt hvad for?ldre og l?rer skal snakke om.
PS – l?reren havde i hvert fald grinet godt af hendes http://www.slagtenhelligko.dk/.....90_0_1_0_C
“Nogen gange bliver det s? kedeligt at mit viskel?der er sjovere”
erlando
9. november 2004 at 07:32Hold du bare op.. Du er jo pavestolt af ungen.. :o)
Men man kan dog ikke lade v?re med at t?nke p?, hvilke ugerninger det var, hun var nerv?s for skulle komme frem.. :o)
Jeg kan huske nogle af de f?rste for?ldrekonsultationer. Jeg var ogs? uhyggeligt nerv?s for, hvad de snakkede om. Senere hen, da vi blev inviteret med til bordet fik jeg n?sten aldrig andet end ros. Forst? det, hvem der kan.. :o)