Slå den…

Så blev det den første december. Jeg ved det, for naboen har, helt som de tidligere år, monteret de store kravlenisser og den løbende lyskæde i gavlen af havestuen. Det er først rigtigt jul, når Leo finder de ting frem.

Lyskæden er tændt hele december måned og med sans for detaljen, har han naturligvis garneret med mandshøje nisser, som hænger og ser glade ud. Indenfor i stuen sidder nisserne på rad og række hvor der er plads og endda også hvor jeg ikke havde fantasi til at tro de kunne placeres.
December er en god måned, for der spises ikke helt så meget pista-pasta ovre på den tilstødende matrikel, hvilket Leo er meget taknemmelig for. I stedet får han lov til at få kartofler til aften og brunkager til kaffen. Leo er glad i december.

Det er jeg såmænd også, selvom jeg ikke kan præstere mandshøje nisser, brunkager eller løbende lyskæder. Jeg kan til gengæld fremvise masser af stearinlys, glade og forventningsfulde børn, voksne som hygger NU OGSÅ MED ADVENTSKRANS, hvilket ikke er så ringe med tanke på, at der ikke var lavet noget i går eftermiddags. Og dog…

Lyskæderne skal naturligvis findes frem. Jeg skal nødig have Leo til at overstråle min matrikel med hans canariske lyskæde, så der skal monteres i diverse buske og træer, men som sædvanlig er det forbundet med livsfare at skulle finde dem frem. De står nemlig på loftet og som der ser ud, kræver det livline at bevæge sig ind i mylderet af glemte og gemte ting deroppe, men op skal de. Om ikke andet så for at drille Leo…

Vi kommer snart i avisen… når vi lægger Energi Nord ned… Bare vent.