Kald det hvad du vil...

Kald det hvad du vil…

onsdag 15. december 2004 {} · 4 kommentarer · Mig, Set derude

�?Jeg har verdens bedste medarbejdere�?, startede han med at sige og jeg troede ham.

�?Mine medarbejdere er nogle af de dygtigste indenfor branchen og jeg er meget stolt af, at de ønsker at arbejde for mig. Har du set hvordan de drager omsorg for hinanden og for de svageste ude på værkstedet? De er knaldgode allesammen�?, fortsatte han og imens sad jeg og tænkte, at de ansatte i den virksomhed er heldige. Rigtigt heldige. De har en fantastisk chef, som føler et stort socialt ansvar i forhold til det at have egen virksomhed.

En chef, som har forstået, at de allerbedste medarbejdere får man, når man husker at fortælle dem, at de er enestående og et aktiv for det sted de er ansat. Han har forstået, at mennesker vokser, hvis de vises tillid. At de vokser, hvis man viser at man tror på dem og han stoppede ikke her. Faktisk fik han lidt helgenstatus hos mig, da han fortsatte…

�?Ja, der er fyringsrunde på fredag. Det er trist, men sådan er vores branche. Der er opgangstider og der er de triste ordreløse tider, hvor det er nødvendigt at fyre medarbejdere. De syv der skal væk får et gratiale… ja, det er sgu bare fordi… Jo altså, det gratiale, som jeg kalder det, dækker den forskel der er på deres nuværende løn og så de dagpenge de skal på de næste 3 måneder. Der er ingen, som skal gå hjem til jul med udsigten til småt med penge forude. Ikke her i hvert fald og det ved de andre godt. Det er okay med dem.�?

Jamen helt ærligt. De findes altså virkelig derude og jeg skal love for, at stemningen var steget et par julegrader i min bil, da jeg kørte derfra. Den slags gør mig altså glad!

4 kommentarer indtil videre ↓

Anita - onsdag 15. december 2004 klokken 19:01

Sikke et smukt og varmt menneske. Det g�r bestemt ogs� mig glad at h�re s�dan en god lille historie der bevidner, at der stadig findes n�stek�rlighed og medmenneskelighed – selv i form af en chef ;o)

Edit Delete

Svar
Liselotte - onsdag 15. december 2004 klokken 19:34

Ja, det var alts� lige til at blive rigtigt glad af :-)

Edit Delete

Svar
Patricia - onsdag 15. december 2004 klokken 19:40

Ja, den slags findes derude. Heldigvis oftere og oftere – man kan h�be p� det rent faktisk smitter.

Edit Delete

Svar
Anja - onsdag 15. december 2004 klokken 21:39

Puha… hos os var det n�sten 100 mennesker der r�g i l�bet af fire timer. De fik dog ogs� en fantastisk behandling.. efterbehandling om man vil.. men.. hvordan forklarer du �n, der skulle have fejret sit 25-�rsjubil�um til for�ret, at hun skal stoppe nu?? :-(

Edit Delete

Svar

Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-) (Cancel)

Her skriver…

48 årig mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Skriver dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder.

Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg kan sagtens overleve at være grim og så er jeg mor. Det sidste trumfer det meste.

Siden her er min digitale sættekasse med kig ind i min håndholdte hverdag. Du er hjertelig velkommen.