Så har Houdini gjort det igen. Efter i mange, mange måneder med armeret hundefastspændingssaggregat er det lykkedes for Pjoskar at undslippe. I vildskab har han formået at vride sig selv ud af krogen for herefter straks at tage benene på nakken i retning af… ja guderne og jeg ved naturligvis hvad.
Han stod selvfølgelig og hulkede oppe ved Sille. Den lille rullepølse, som bor lidt længere oppe af gaden er tilsyneladende blevet hans pubertets store kærlighed. Ikke at jeg forstår det, for jeg har sjældent set noget mindre charmerende, men hun må alligevel have antændt hans hjertes flamme, for der var gråd og tænders gnislen, da han blev dikteret hjem igen.
Inden da havde han ynkeligt taget opstilling ved døren i håb om at blive lukket ind. Hvor naiv må man være? Silles ejere er lige så lidt begejstrede ved udsigten til afkom fra de to grimme hunde, som vi er. Alligevel stod han der med løftet hale, klar til at kaste sig ud i ugennemtænkt og aldeles hasarderet ubeskyttet sex, hvis ellers han havde fået chancen. Jeg har ellers fortalt ham…
Nu ligger han så her ved siden af mig med udsigten til at måtte undvære julesul. Han ved det og jeg ved det. I stedet er der lagt i kakkelovnen til yderligere jernbeslag og evt. kyskhedsbælte. Så ka’ han lære det, kan han…
3 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Pjosket og solen
20. marts 2006 at 17:09[…] Måske er det lidt kedeligt, men jeg skal ikke være den der klager. Sille er stadig interessant, men det er ikke længere nødvendigt at hente ham i villakvarteret her omkring og vi kan tage vores aftentur med oprejst pande. Den slags er der også en vis kvalitet i. […]
Liselotte
19. december 2004 at 17:46Han skal ikke sk?res nogle steder – s? hellere spurte i r?ven af ham…
Jeg n?nner det ikke, endnu (m?ske aldrig) ;-)
Anja
19. december 2004 at 15:24Heheh… hvis ikke jeg frygtede at blive meldt for den slags forslag ville jeg bringe videre, at k?kkenkniven er en udm?rket hj?lper.. til en gang hjemmeomsk?ring.. *LOL* arme k?ter.. uh!