Så er julen overstået for vores vedkommende. Der er hverdag igen, næsten. Ikke helt, for jeg har stadig ferie og nyder det. Nyder at der ikke er mange andre forpligtelser end lidt vasketøj og de sidste rester efter orgiet i går, som skal ryddes af vejen.
Ældste skal på aflastning senere i dag, så der er ingen tvivl om, at resten af familien kommer til at leve lidt fra hånden til munden så. Friheden der er forbundet med hans aflastning er mærkbar. Jeg klager ikke, for jeg elsker den knægt og kan slet ikke forestille mig livet efter han engang er flyttet hjemmefra, men han kræver som sagt hjælp til alt.
Når andre mennesker oplever, at deres børn efterhånden bliver mere og mere selvhjulpne, skal jeg stadig hjælpe med alt lige fra den personlige hygiejne til mad og drikke, underholdning og fysisk forflytning. Jeg skal konstant være på forkant med den unge mands behov og være lydhør overfor hans ønsker. Jeg skal sørge for, at han får mad og drikke, medicin og juleknas, vide at han er varm, veltilpas og underholdt og ellers gøre noget ved det… og det er hele tiden.
Jeg nyder de dage, hvor jeg får lov til KUN at tænke på egne behov og ellers bliver gjort opmærksom på når Oline har ønsker som inkluderer mig. Jeg nyder, at det barn jeg har hjemme selv kan smøre en mad, når hun er sulten. At hun selv kan tænde for computer, tv, ringe til kammerater eller bare hygge sig inde på sit værelse. Jeg nyder, at kunne slappe af og ikke konstant er på vagt overfor forandringer som kræver min deltagelse.
Og så savner jeg ham forøvrigt forfærdeligt, når han er væk…
13 kommentarer
dorte michaelsen
15. februar 2008 at 11:48hejsa
jeg hedder dorte og har en søn som vi leder efter en aflastningsfamilie til og det er enormt frustrende at der skal gå så lang tid man kæmper og kæmper med systemet
Liselotte
28. december 2004 at 11:38Jeg er enig med dig. K?mp og s? h?ber jeg I vinder :-)
Yrsa
28. december 2004 at 11:38bibling – jeg kender flere der har enlige som aflastning s? helt umuligt er det ?benbart ikke. Men som Liselotte skriver er det nok et f?tal af dem som ?nsker at v?re aflastning for handicappede b?rn. Vores s?n er jo ellers en ren “perle” som altid er glad og har en utrolig smittende latter :-) men han skal hj?lpes til det meste selvom han n?sten kan g? selvst?ndigt efterh?nden.
Yrsa
28. december 2004 at 11:35Takker – men hvis ikke vi klager tror de jo vi er tilfredse og DET er et stort problem.
Til et s?kaldt dialog m?de var vi tre for?ldre som sagde noget negativt – de andre sad bare og skumlede i krogene! Jeg f?ler det som min pligt som s?kaldt “overskuds for?ldre” at ytre min utilfredshed med systemet.
Liselotte
28. december 2004 at 11:30bipling – du har sikkert ret i, at det er vanskeligt at blive godkendt, men ikke desto mindre er det et f?tal af dem der pr?ver det, som har som m?l at tilbyde aflastning til multihandicappede b?rn og unge. Dem er der alts? en voldsom mangel p?…
Liselotte
28. december 2004 at 11:25At finde aflastningsfamilier til handicappede b?rn og unge er s? godt som umuligt over hele landet. Det er et stort arbejde at v?re aflastning for disse b?rn/unge og ikke nok med det, men det kr?ver ogs?, at de fysiske rammer er i orden.
Mange aflastningsfamilier kan bedre overskue, at f? et “vanskeligt” barn ind p? matriklen end at skulle omm?blere huset for et handicappet barn. Det er i grunden forst?eligt nok, for det handler jo nok mere om mangel p? viden end mangel p? lysten til det…
Naturligvis m? I klage, men som jeg oplever systemet lige nu, s? er de i forvejen s? klemt ovenfra, at for?ldres utilfredshed bare virker som en r?d klud. De g?r helt i bagl?s, desv?rre…
Held og lykke med det hele skal I i hvert fald have :-)
biplingen
28. december 2004 at 11:25problemet er liss? tit at det ikke er til at blive godkendt som aflastning. Der stilles nogle utrolige krav. F.eks. kan enlige ikke blive aflastning selvom de reelt sagtens har pladsen, overskuet og ?nsket om at g?re det.
et enligt “voksenidol” eller hvad fanden man skal kalde det, kan sgu g?re lige s meget underv?rker som s? mange andre.
Yrsa
28. december 2004 at 11:18Systemet (og personalet) er desv?rre SLET IKKE fleksible selvom de pr?vet ih?rdigt at overbevise os om at de ER de SKAM!
Jeg er da sikker p? vi finder ud af det p? en eller anden m?de og vi s?ger jo stadig med lys og lygte efter en familie som kunne t?nke sig at have Andreas p? bes?g en week-end om m?neden, men de h?nger desv?rre ikke p? tr?erne her i hovedstadsomr?det hvor der er flere der hellere vil have “vanskelige” b?rn i pleje.
Og KLAGE det g?r vi – sammen med et hav af andre for?ldre, lige efter nyt?r.
Liselotte
28. december 2004 at 10:18Er det ikke en mulighed at bytte med nogle af de for?ldre, som s? ikke ?nsker weekends?
Herovre er problemet altid, at de fleste for?ldre helst vil have weekends, men ingen er interesseret i hverdagene. Derfor har det v?ret n?dvendigt med dette, lidt ufleksible, system for at fordele tiderne retf?rdigt.
Der er nemlig for?ldre, som er st?rke og ordrige og som lynhurtigt har f?et overtalt de for?ldre som ikke SKAL bruge weekenden til at opgive den aflastning. De mindre st?rke for?ldre har s? siden opdaget, at de faktisk mangler den aflastning, men p? den anden side ogs? synes at de ikke kan tillade sig at bede om den, fordi de ikke n?dvendigvis skal noget i weekenden. Det er heller ikke rimeligt.
M?ske ender det med, at I finder ud af at hverdagene ogs? er rare. Det var s?dan det gik for os.
Jeg h?ber for jer, at I finder ud af at bytte med de for?ldre som ikke ?nsker weekends og hvis ikke, at I s? finder ud af at f? noget godt ud af hverdagene.
De perioder hvor omst?ndigheder g?r os til handicappede familier ER frustrerende…
Yrsa
28. december 2004 at 08:58Hvad er retf?rdigt ?
Vi er p? rets?rdigvis allesammen blevet tildelt 10 week-ender p? et ?r (hver 5. uge). F?r havde vi “?nske kalender” og her var der nogle som IKKE havde ?nsket week-ends, men nu skal de s? ?benbart partout have week-end aflastning trukket ned over hovedet og det siger de jo nok ikke nej til.
Vores behov er KUN week-ends da Andreas er i skole til hverdag indtil kl. 16.00 og da vi IKKE kan have ham med ud (det kr?ver 100%mandsopd?kning ). Vi er meget sociale mennesker og har mange venner som gerne vil se os og som vi gerne vil se. Nu er vi tvunget til at folk SKAL komme til os. Pigernes hyggeweek-ends kan vi ogs? vinke farvel til for som det bliver nu kommer vi nok til at f? nogle halvstressede week-ends der hvor Andreas er v?k. Vi kan selvf?lgelig ogs? bare l?gge vores liv helt om og bliver huleboer som kun kommer ud for at s?ge efter f?de :-))
Som I m?ske kan forst? er jeg temmelig gal over at vi skal til at v?re en handicappet familie i stedet for en familie med et handicappet barn.
Pernille
27. december 2004 at 16:20Nyd din frihed – og nyd dit savn – det bliver jo bare s? meget bedre, n?r han kommer hjem igen ;-)
Liselotte
27. december 2004 at 15:39Tja, de sk?rer alle vegne. Ogs? p? aflastningen og ogs? i ?lborg ;-)
Alexander har skiftevis aflastning fra mandag-torsdag og torsdag-mandag, alts? hveranden gang er det hverdage, hveranden gang er det en weekend. S?dan er det for alle, som bruger den aflastning og det sikrer, at d?gnene fordeles retf?rdigt blandt de for?ldre og b?rn, som har behovet.
Vi skal s?m?nd nok nyde det. Det er jeg sikker p? og om lidt tager han s? afsted for at blive fork?let, for det er de heldigvis gode til deroppe :-)
Yrsa
27. december 2004 at 14:11Tjaa jeg savner ogs? Andreas n?r han er i aflastning, men f?rst p? 2. eller 3. dagen :-)
En af dagene M? jeg alts? l?ne din weblog for at f? min harme ud over vores kommende aflastningstilbud (eller mangel p? samme) i Frederiksborg Amt. H?ber I NYDER det .
Vi vil i hvert fald nyde det p? fredag n?r Andreas som de forg?ende 3 ?r er i aflastning nyt?rsaften. Det bliver nemlig ogs? sidste week-end inden 11 marts han er v?k i week-enden ?V!