Det røg også Leos tomater…

“Melder herfra, at alt står som før stormen. Ingen træer væltet udover den ene gran nede i skoven.”

Ja, sådan lød det tidligere i dag, efter Kenneth havde taget en tur rundt om matriklen. Det beroligede mig, for der havde sørme været god grund til at frygte lidt af hvert her til morgen. Ingen større skader udover glasvæggen og granen. Det var helt klart til at leve med.

Senere på dagen kom venner forbi og med usædvanlig veludviklet sans for dramatik (han er sindig sønderjyde) smækker Preben hoveddøren op, for straks at sige:

“Wauw, hvad sagde Leo til det?”

“Leo?”, svarer jeg en anelse desorienteret.

“Ja, hvad sagde han? Var han ikke ked af det, eller han var måske ligefrem sur?”, efterfulgt at en sensationslysten og spørgende stirren på mig.

“Altså Preben… jeg aner ikke hvad du snakker om…?”, fortsætter jeg lidt irriteret, men den ender SLET IKKE her, for det bli’r kun værre, som samtalen tager fart.

“Altså poplen! Den ligger jo ovre i Leos drivhus. Hvad sagde han? Var han sur eller…?”, fortsætter Preben og her er det så lige, at jeg mister fornemmelsen af virkelighed. Poplen, Leos drivhus og væltet hører på en eller anden måde OVERHOVEDET ikke hjemme i min virkelighed, så jeg vælger naturligvis at antage en ret afslappet indgangsvinkel til denne, for Preben, så morsomme joke. “Måske havde han regnet med at jeg havde hidset mig op”, når jeg at tænke inden jeg beslutter mig for at spille cool.

Den lidt afslappede indgangsvinkel holder dog ikke mange sekunder, for pludselig går det op for mig, at godt nok har kenneth briller, men ry for at være distræt har han altså også og er der nogen (og her stiller jeg mig lidt tvivlende an, men det ER altså bevist) her i verden der skulle være i stand til totalt at overse tabet af en 15 meter høj poppel nede i baghaven, så er det altså ham…

Vores 15 meter høje poppel ER landet MIDT i Leos drivhus. Det ligner en ulykke og vi har været ovre for at beklage hans tab. Det er frygteligt trist at jeg mister mit drivhus, men det er intet mod Leos tab af samme.
Leo LEVER ude i drivhuset fra april til langt hen i efteråret og stakkels Jytte der nær var gået i selvsving ved udsigten til at skulle have ham indendøre kunne ikke engang finde trøst i Kenneths forsikringer om, at der er rigelig tid til at rydde op og etablere nyt derude. Hun får det ikke godt igen, før vi får installeret et nyt drivhus til Leo, så nu ved vi hvad den nærmeste fremtid skal gå med.

Drengene glæder sig, for der er jo motorsave involveret.