Fordomme kan altså nogen gange stå helt og aldeles i vejen for sandheden og endda i en sådan grad, at jeg forglemmer mig selv.
Jeg står nede i et af mine barndomsminder, P&P, på Vejgård Torv. En underlig blandet landhandel, som vel bedst kan betegnes som det man i gamle dage kaldte en manufakturhandel. Altså et bredt udvalg indenfor tekstiler, håndarbejdsmaterialer og allerbedst en ualmindelig velassorteret garnafdeling.
Jeg står i egne tanker og måler og vejer. Tænker, at denne garn kunne forvandles til en lækker ulden sag til ældste, som helst skal være godt klædt på. Til foråret ville han se skøn ud i en lyseblå hjemmestrik, så jeg er godt og vel i gang med at tælle sammen på antal nøgler og står vel i grunden mest i egne tanker, men alligevel semi-opmærksom på det der foregår omkring mig.
Det er sådan vi er indrettet, os der er født nysgerrige. Vi kan balancere mellem indre og ydre samtale, skelne mellem interessant og uvedkommende og pludselig fanger min radar lydsporet til noget, som lyder helt og aldeles usandsynligt.
Jeg ved ikke hvad der sker, for indtil for 2 sekunder siden, har jeg stået helt i egne tanker uden kontakt til omverdenen, men nu hører jeg mig selv sige �Prøv lige at gentage det du lige sagde�”, mens jeg står stille og kigger på den ældre dame, som er godt i gang med en hyggesnak med den nuværende ejer af P&P (sønnen tror jeg, eller barnebarnet).
Hun kigger forundret på mig, hvilket jeg ikke kan bebrejde hende, og gentager “Jamen, jeg spurgte bare Peter (det er sikkert P’et fra P&P han har arvet) om han er glad for at være blevet far�”.
I samme sekunder som hun er i gang med at svare mig, går det op for mig, at det er en højst upassende adfærd, sådan pludselig at blande sig i andres samtale og jeg tænker hurtigt og ender op med at sige “Åh undskyld, jeg troede jeg hørte mit navn nævnt”, mens jeg smiler kunstigt i retning af de to lettere forundrede mennesker ved kassen.
Jeg ved jo godt hvorfor jeg spurgte. Jeg var STENSIKKER på, at Peter var bøsse. Jeg var stensikker. Nu snakkede de om nyfødt datter og KONE og det passede jo slet ikke ind i det billede jeg havde skabt af Peter, så det måtte hastigt revideres, men ikke om jeg gi�r mig�
Der ER altså lidt spillemand i Peter, for han både taler sukkersødt og i falset, men aller-, aller-, allermest afslørende – så læsper han altså umiskendeligt, når han husker det ;-)
6 kommentarer
Liselotte
15. marts 2005 at 21:36Jeg er absolut enig Mette, s? du g?r bare i gang med pindene, s? skal jeg supplere med hans adresse, n?r strikken er f?rdig ;-)
Mette
15. marts 2005 at 20:22T?nkte at den lille fyr der til venstre p? billedet ville se sk?n ud i noget lysebl?t hjemmestrik ogs?…
Liselotte
15. marts 2005 at 18:39Hmmm… de biseksuelle m?nd jeg kender er ikke det mindste feminine. Ingen af dem.
Der er heldigvis et hav af muligheder, s? det er vel bare at plukke af frugterne… fred v?re med det ;-)
Anita
15. marts 2005 at 18:09Der findes jo ogs? nogle der er bisexuelle!
Ja, jeg ved godt det kan g?lde begge k?n, men ligenu taler vi jo om m?nd og de kan i d?n grad v?re med kvindelig ynde. Jeg har flere bekendte der er bisexuelle (m?nd) og en bedsteste bedsteven der er det (engang var jeg stensikker p? han var 100% b?sse). De er sgu n?sten mere feminine end de er maskuline og alligevel kan de svinge en hammer (ja alts? den af jern…arghh for fanden da..*G*) p? en ikke-t?set m?de s? der dufter s? dejligt af MAND.
B?sser er jeg i familie med og jeg elsker at v?re i deres muntre og yderst vimsende selskab og de ER da heldigvis sprunget ud af skabene :o)
M?nd er generelt dejlige, men indr?mmet, s? synes jeg engang imellem det er lidt mere kul?rt at tilbringe nogle timer med en sk?n b?sser?v ;o)
Liselotte
15. marts 2005 at 17:13Ha!
Nej, jeg indviede ham ikke i min personlige opfattelse af hans seksuelle pr?ference, men jeg har en historie n?jagtig magen til din. En studiekammerat var S? tydeligt b?sse, men absolut ikke n?r jeg spurgte.
Jeg h?rte for mindre end en m?ned siden, at han nu bor sammen med sin k?reste… S?ren.
Det var sgu heller ikke min sag om han var til det ene eller det andet k?n, et miks af begge, elefanter, sneharer eller alligatorer.
Fint med mig, at manden enten ikke syntes jeg skulle blande mig, eller ikke var klar til at v?re offentlig med den side af sit liv.
I dag er han. Det synes jeg bare er dejligt for ham, for han havde det sv?rt dengang. De siger han har det dejligt nu :-)
visitsen
15. marts 2005 at 17:07Men i det mindste _spurgte_ du ham ikke – eller belemrede ham med dit syn p? hans seksuelle pr?ferencer….
Da jeg l?ste, havde jeg en med-studerende der ogs? skreg “stereotyp-b?sse” lige fra det bl?farvede h?r til den feminine rygem?de.
Men han h?vdede altid at han var til kvinder og hver gang vi blev fulde, fandt jeg det for godt at sp?rge ham, om han ikke snart sprang ud – hold op hvor m?tte han v?re tr?t af mig…
Jeg m?dte han forresten sidste mandag – hvor han kom g?ende h?nd i h?nd med en mand – men det er jo en helt anden sag (og det var tydeligvis ikke min sag – og det burde jeg nok have respekteret)