3

Nej jeg vil ej!

“Hej Liselotte

Jeg er journalist p? ugebladet Femina og er ved at lave en serie om kvinder og deres forskellige manier. P? din site kan jeg se, at du lider af samlermani – som tusindvis af os jo g?r. Kunne du t?nke dig at v?re i artiklen med et interview og foto. Vi vil i givet fald kunne lave interview over telefonen.
Er du frisk p? den, s? ring til mig hurtigst muligt…”

Det er da helt vildt smigrende at blive kontaktet, men kun for at udlevere en af de mindre heldige sider af min personlighed. Nej tak… jeg tror jeg springer over denne gang…

N?r jeg optr?der offentligt, skal der st?rke f?lelser til. Jeg skal br?nde, men s? g?r jeg det til geng?ld ogs? gerne. Br?nder og optr?der for en sag.
Det ender oftest med at handle om handicappede og deres livsbetingelser i en eller anden form, fordi de i den grad kan bruge mennesker der br?nder, men ikke om jeg vil optr?de med mig selv og mine mindre flatterende sider.

Jeg er ogs? alt for privat. Ja. Jeg er faktisk privat og ikke spor interessant og det der er interessant, er i hvert fald ikke, at jeg ikke kan styre min trang til at samle p? b?de det ene og det andet.

Det er i grunden tankev?kkende, at det du, k?re journalist, er faldet over p? denne side er min samlermani. Jeg m? desv?rre v?re ringe til at formidle, hvis det er det indtryk der har br?ndt sig fast efter endt l?sning. Tak, du gjorde mig da opm?rksom p?, at jeg skal tage mig gevaldigt sammen fremover ;-)

Du vil sikkert også kunne lide