Sommeræbler

Måske er hun på forkant med tingene, men ikke desto mindre er jeg inviteret til æblekage…

Jeg kender ingen så glade for frugt, som hun er, så hvad var mere passende end et æbletræ til den nye matrikel. Erik spiser måske ikke mange æbler, men så fik han fornøjelsen af at grave gennem skovbunden og placere træet, så det nu strutter med bristefærdige knopper.

I haven færdes råvildt, så træet er pakket fornuftigt ind, indtil det ikke er så attraktivt længere for de ellers så smukke dyr. Til gengæld fodrer Erik dem med omhu og som tak, kommer de hver eneste dag ind i haven og står fredeligt og gnasker ovre på et hjørne af grunden.

2 minutter nede af skovstien ligger Arresø med en udsigt så smuk, så man mister pusten. Turen derned er knapt nok til at oparbejde appetit, men ikke desto mindre er jeg sikker på, at jeg alligevel sagtens kan spise æblekage. Jeg kan slet ikke vente…

Ser du, jeg savner dem allerede…