Efter enorme mængder koldskål, pyntet rigeligt og rundhåndet med krymmel, sukkerkugler og kammerjunker, er det ikke specielt befordrende for fordøjelsen, at tage 2 minutters snurren ude i gyngen i haven. Heller ikke selvom vejret er dejligt og solen kun er på vej ned bag syrenen.
Oline er måske blevet klogere. I hvert fald er hun blevet et par portioner koldskål fattigere, for de er ofret og i stedet er hun rendt op på tanken for at investere i en sodavandsis – det eneste som, ifølge hende, kan kurere kvalmen.
Ældste er lagt i seng. Vi klarede den, men ikke uden sværdslag. Vi måtte kæmpe en smule med korsettet, som har velcro-lukning, som irriterende gerne ville hæfte på alt omkring os – inklusive et stort tæppe vi pludselig slæbte med os. Jeg syntes godt nok den unge mand er ved at være tung, men SÅ tung…
Nu ligger han og kigger tv. Jeg har siddet på gulvet ved siden af sengen og vi har holdt i hånd, men det er naturligvis en stor hemmelighed, som vi ikke fortæller nogen. Det var nu rigtigt hyggeligt, men telefonen ringede…
Det var en af lykkeridderne, som havde taget det rigtige spadestik. Han VAR virkelig lykkelig og nu er jeg det også, for han er på vej hjem til mig. Det ender med også at være en fantastisk aften :-)
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.