De er så dygtige…

Far og søn har været i gang med sav og hammer derhjemme. De har bygget bænke, mens jeg har været hjemmefra. Det ser spændende ud og jeg er spændt på at komme hjem og se det, for det er vist ingen hemmelighed længere, at de to bruger tommestokken som rigtige mænd, med sjove resultater til følge ind imellem.

Jeg bliver dog nødt til at indrømme, at det her ser lovende ud. Bænkene skal males i dag, så de står klar til det feminine indslag i form af hynder og puder, når jeg fredag vender hjem fra staden.

Det stykke overdækket terrasse vi her har lavet, er det bedste vi nogensinde har gjort, for det giver os mulighed for at tilbringe en meget større del af sommeren udenfor. Vi sidder der selv sene aftener og med grillen indbygget i bordet, spreder den varme til kølige sommerben, så ingen behøver sidde at fryse.

Til venstre, på rækværket, ligger en af vores hængekøjer. Den fæstner vi i stolpen og en birk ved siden af terrassen og så kan Alexander være med hele aftenen og natten også. Når han bliver træt, kan han ligge trygt og varmt i hængekøjen og kigge på stjernerne, mens han lytter til stemmer med tusmørkelyd. Jeg er tit misundelig.

Jeg kan ikke vente med at komme hjem og indvie bænkene, kan jeg mærke…