Lige om hjørnet…

Det eneste jeg ikke skulle sige til børnene var, at de skulle sørge for at sove i ordentlig tid, fordi rejsen starter i morgen, så snart vi er færdige til det. Jeg har stadig to lysvågne unger. Den ene sidder og klager over ikke at kunne sove, den anden ligger i sin seng og jubler og griner højlydt.

De bliver purret før solopgang. Så ka’ de lære det…

Vel gør de ej. En af fordelene ved at køre selv, er at bestemme selv. Farten, ruten, og tidspunktet for alting. Vi tager os god tid, for der er intet der haster. Vi overtager Skilpaddehuset lørdag klokken 17, så der er tid nok, medmindre Tyskland byder på 12 timers stau, men det gør det naturligvis heller ikke. Naturligvis ikke! Ikke!

Nå men altså… det er vist tid for de sidste krampetrækninger, inden jeg også kravler til køjs efter en lang og begivenhedsrig dag. London fylder i familien, men ikke mere end vi tager afsted med højt humør i morgen. Sådan er livet heldigvis også…

PS – der ER pakket nu :-)