4

Den dr?nnert…

En aften k?rte vi til Draguignan. Caf?erne dernede var lukkede, men en enkelt lokal bar p? hj?rnet af Place du March? havde ?bent og en Pastis kan man altid k?be. Is havde de ogs?, s? ungerne var sv?rt tilfredse.

Ved nabobordene blev der snart fyldt op. P? min h?jre side kom 3 generationer og satte sig godt til rette. Bedstemor, mor og datter, som var omtrent p? Olines alder. De skulle ogs? drikke Pastis. Hvad ellers?

Bedstemor var snart optaget af min s?n, som har talent for at tiltr?kke kvinder i stor stil. Kort tid efter sad Alexander omtrent p? sk?det af denne fransktalende storsnakkende bedstemor, som k?rligt aede ham skiftevis p? kind og ben, s? drengen rigtigt kroede sig.

Han forstod ikke et klap, men var helt klar over, at han havde charmeret hende, s? han fortsatte ufortr?dent i samme stil og lod mor om at pr?ve at konversere p? det mildt sagt ubehj?lpsomme fransk, jeg form?r. Det var ikke ubetinget en succes og p? et tidspunkt sp?rrede bedstemor ?jnene op i dybf?lt r?dsel, da jeg besvarede et af hendes sp?rgsm?l. Jeg har sikkert sagt, at jeg b?de t?vede, sultede og mishandlede drengen, men jeg fandt aldrig ud af hvad jeg havde svaret for i samme ?jeblik br?d helvede l?s ved nabobordet.

P? vores venstre side sad en flok unge mennesker. De var allerede betragteligt beduggede, da de ankom, men det afholdt ikke personalet fra at servere for dem. De var sikkert vant?

P? to sekunder gik stemningen fra at v?re l?ssluppen og munter til at indeholde trusler om t?v og ?din lede luder, skrub hjem p? dit bordel?? og ja, det forstod jeg alts? godt. Pludselig begyndte de unge mennesker og serveringspersonalet at sl?? hinanden heldigvis. Borde v?ltede, glas knustes p? fortovet, de r?bte og skreg og himlen faldt n?sten ned, men er der noget der passer Alexander, s? er det ballade, s? han skreg af grin. H?jt. Rigtigt h?jt?

Nogle af stamg?sterne havde nu bev?get sig ud p? fortovet og da et af de fulde unge mennesker kom lidt for t?t p? Alexander, som sad og grinede, kan det nok v?re der kom gang i et par af m?ndene inde fra baren. 2 sekunder gik der, s? stod der to h?rdebrede lokale stamg?ster, som holdt vagt ved siden af Alexander og der blev l?st og p?skrevet alt imens min s?n sad i sin k?restol og iagttog hele sceneriet med et bredt grin.

Bagefter snakkede de v?ldigt med os. P? fransk. Igen m?tte jeg latterligg?re mig selv og fors?ge at takke. P? fransk. Uden de store forklaringer blev det vist bare til et ?merci beaucoup?? og se jeg smiler?

Det lokale gendarmeri n?ede at komme forbi 3 gange i l?bet af den n?ste time. Alexander morede sig kosteligt hver gang og jeg? ja, jeg var bare en smule tr?t af, at det altid er mig der skal rage ?ldstes kastanjer ud af ilden og s? skal jeg da for ?vrigt have taget mig sammen til at genopfriske det franske. Alt andet er latterligt?

Du vil sikkert også kunne lide