Dette billede er mit absolutte yndlingsbillede. Det har det altid v?ret. Det er ogs? min s?sters yndlingsbillede. Vi snakkede om det for nylig. Vi snakkede ogs? om hvorfor?
Det er i grunden morsomt, blev vi enige om, for det er s? langt fra sandheden om vores barndom, som det kan komme.
Det h?rte til sj?ldenhederne, at far tog sig tiden til at lege med os. Det var faktisk ekstremt sj?ldent vi s? ham, eller i hvert fald talte med ham. Han sk?ldte mest ud eller bad os g? ind p? vores v?relser.
M?ske handler fascinationen af billedet i virkeligheden om, at det er et symbol p? det vi gerne ville var sandheden. At han var der for og med os. Jeg tror det?
2 kommentarer
IKL
6. august 2005 at 18:39Man kan godt se at du ligner din far, rent fysisk ;o)
Pernille
3. august 2005 at 13:47Har ogs? s?dan et gammelt sort/hvid billede at min mor, min far og s? lille mig p? 1?. Det er vist det eneste billede der eksisterer af os alle tre sammen. Ind imellem kan jeg da ogs? kigge p? det og dr?mme lidt, men jeg erindrer ikke noget godt forhold de to imellem (de blev skilt, da jeg var 2).