Slagt en hellig ko

Ribsgelé

tirsdag 9. august 2005 · 6 kommentarer · Sødt & Surt

Det smager akkurat lige så rødt, sødt og dejligt, som det ser ud og jeg måtte lige tage et billede, fordi farven er ekstra smuk på denne portion, som er lavet af modne ribs. En kunst, som kræver særlige kneb, for det er pektinen i skallen på den ikke helt modne ribs, som lader den stivne.

image Ribsgelé er tradition herhjemme. Det tager ingen tid at lave og det smager utroligt godt til alt muligt. Mine frikadeller bliver ikke ringere af en klat, enhver steg smager vidunderligt med lidt af stadsen og kager kan pensles med det, så de bliver smukt blanke og lyserøde.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at okkupere køkkenet for enten at bage eller sylte/henkoge alverdens ting og ribsgeléen skal altså til. Jeg nåede det ikke tidligere på sæsonen, da ribsene ellers stod klar, men nu skulle det være. Til gengæld måtte jeg snyde lidt og komme lidt geléeringspulver i.

Otte glas blev det til og de rækker vel til engang til næste juni, hvor ribsen endnu en gang gør mig rig med sin villighed til at bære de smukke røde bær.

Jeg gør således: Ribsene puttes i en gryde (skidt med at der sidder lidt ribber tilbage på dem) og en smule vand (1 spsk) hældes ved. Jeg lader dem koge til bærrene brister hvorefter jeg hælder massen over i en si med et klæde i bunden. Her står skidtet og drypper et døgns tid. Denne gang stod de fra søndag aften til mandag eftermiddag.

Saften måles op. Jeg bruger 1:1 metoden. Altså, 1 liter saft får æren af 1 kg sukker.

Saften kommes i en gryde og koger op. Sukkeret hældes i mens jeg rører energisk, men dog med følelse og masser af kærlighed, for jeg er sikker på, at det ikke lykkes, hvis ikke jeg tænker gode tanker ;-)
Jeg lader det koge til det består geléprøven, som består i: Grydeskeen tages op af saften og hænger der dråber tilbage på den, som ikke slipper skeen, er geléen klar.

Når geléen er klar, kommer jeg en sjat Atamon i, for der er ikke noget mere ærgerligt, end at komme ud til lageret og finde mug på glassene. Nogle siger det ikke er nødvendigt. Jeg siger, at livet er for kort til ærgrelser.

Geléen, som i virkeligheden stadig er saft eller i hvert fald temmelig flydende – nu ikke nervøs eller frustreret, for det skal den være – hældes på glas. LAD VÆRE MED at lukke dem. Læg et rent viskestykke over dem til næste morgen og sæt så låg på og glæd dig over, at der er sødt til hele vinteren.

Måske gider du ikke. Jeg gider godt og jeg elsker det :-)

6 kommentarer indtil videre ↓





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager,så hold dig endelig ikke tilbage.







Liselotte