Sødt & Surt

Ribsgelé

9. august 2005

Det smager akkurat lige så rødt, sødt og dejligt, som det ser ud og jeg måtte lige tage et billede, fordi farven er ekstra smuk på denne portion, som er lavet af modne ribs. En kunst, som kræver særlige kneb, for det er pektinen i skallen på den ikke helt modne ribs, som lader den stivne.

image Ribsgelé er tradition herhjemme. Det tager ingen tid at lave og det smager utroligt godt til alt muligt. Mine frikadeller bliver ikke ringere af en klat, enhver steg smager vidunderligt med lidt af stadsen og kager kan pensles med det, så de bliver smukt blanke og lyserøde.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at okkupere køkkenet for enten at bage eller sylte/henkoge alverdens ting og ribsgeléen skal altså til. Jeg nåede det ikke tidligere på sæsonen, da ribsene ellers stod klar, men nu skulle det være. Til gengæld måtte jeg snyde lidt og komme lidt geléeringspulver i.

Otte glas blev det til og de rækker vel til engang til næste juni, hvor ribsen endnu en gang gør mig rig med sin villighed til at bære de smukke røde bær.

Jeg gør således: Ribsene puttes i en gryde (skidt med at der sidder lidt ribber tilbage på dem) og en smule vand (1 spsk) hældes ved. Jeg lader dem koge til bærrene brister hvorefter jeg hælder massen over i en si med et klæde i bunden. Her står skidtet og drypper et døgns tid. Denne gang stod de fra søndag aften til mandag eftermiddag.

Saften måles op. Jeg bruger 1:1 metoden. Altså, 1 liter saft får æren af 1 kg sukker.

Saften kommes i en gryde og koger op. Sukkeret hældes i mens jeg rører energisk, men dog med følelse og masser af kærlighed, for jeg er sikker på, at det ikke lykkes, hvis ikke jeg tænker gode tanker ;-)
Jeg lader det koge til det består geléprøven, som består i: Grydeskeen tages op af saften og hænger der dråber tilbage på den, som ikke slipper skeen, er geléen klar.

Når geléen er klar, kommer jeg en sjat Atamon i, for der er ikke noget mere ærgerligt, end at komme ud til lageret og finde mug på glassene. Nogle siger det ikke er nødvendigt. Jeg siger, at livet er for kort til ærgrelser.

Geléen, som i virkeligheden stadig er saft eller i hvert fald temmelig flydende – nu ikke nervøs eller frustreret, for det skal den være – hældes på glas. LAD VÆRE MED at lukke dem. Læg et rent viskestykke over dem til næste morgen og sæt så låg på og glæd dig over, at der er sødt til hele vinteren.

Måske gider du ikke. Jeg gider godt og jeg elsker det :-)

Lidt af samme skuffe...

8 kommentarer

  • Svar Slagt en hellig ko… » Jeg tager tid… 14. juli 2007 at 15:54

    [...] burde være i gang med at lave ribsgelé. Jeg skulle egentlig have al kogegrejet fremme nu. Glassene med patentlåg, sukkeret, [...]

  • Svar karin 6. juli 2009 at 15:38

    Tak for en god starthjælp til egen syltning – nu er jeg 10 glas ribsgele rigere:-)

  • Svar Hanne 20. juli 2009 at 16:07

    Tusind tak for hjælpen. Nu har jeg syltet for første gang i mit liv. Hvor mange ribs (kg) bruger du til denne portion?

  • Svar Liselotte 20. juli 2009 at 18:45

    Det husker jeg altså ikke, Hanne :-)

  • Svar Sure ribs… 12. august 2009 at 09:03

    [...] ville ønske, at jeg kunne tumle gryder og glas. Så skulle der laves ribsgelé. I [...]

  • Svar Dorte Eis 22. juli 2012 at 12:02

    Jeg er i fuld gang (for første gang mht. ribsgele)  det står og drypper nu. glæder mig til i morgen hvor processen fortsætter. Glæder mig til frikadeller eller forlorenhare og den hjemmelavede ribsgele :-) Takker for en dejlig nem og ligetil opskrift …og en iøvrigt dejlig blog som jeg læser af og til :-)

  • Svar Gunner 25. juli 2014 at 09:53

    Kan man fryse ribs inden man laver saft og gele af dem??

    • Svar Allan 24. august 2014 at 18:39

      Ja, de kan fryses. Det gør jeg ofte indtil jeg får tid og lyst til at lave geleen. :-)

    Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)