V?r velkommen

Jeg s?tter stor pris p?, at have en veninde, som altid f?r mig til at f?le mig velkommen. Uanset hvorn?r jeg kommer forbi, er der plads til mig og er der ikke, er der til geng?ld plads til at sige det…

Det samme g?r sig g?ldende den anden vej. Det er altid en gl?delig overraskelse, hvis det pludselig banker p? d?ren og det viser sig at v?re Hanne, som st?r udenfor. Har jeg ikke tid, kan jeg sige det uden at f? d?rlig samvittighed over ikke at v?re g?stfriheden selv.

Det er m?ske i virkeligheden det jeg s?tter allerst?rst pris p?. At der er plads til at sige fra. At der er plads til at sige “i dag orker jeg bare ikke…” og s? er det i orden. At der er plads til at v?re dum, egoistisk, latterlig, sur, glad og alt det andet midt imellem. At der er plads til, at kunne aftale samv?r, som ikke skal v?re andet end det det er. Samv?r. Uden forpligtelser af nogen art. Ingen krav om at v?re underholdende, p?n eller sjov. Bare at v?re…

At jeg kan m?rke, at hun kan lide mig for den jeg er, ligesom jeg kan lide hende for den hun er. Den er s?dan set ikke l?ngere. Jeg er s? uendelig glad for at hun er i mit liv.

P? n?ste l?rdag skal Hanne giftes. Hun skal giftes med Preben og ham holder jeg s? meget af, s? der er ikke meget mere at ?nske… alts? lige udover 30 grader og sol fra en skyfri himmel. De skal nemlig vies i Rold Skov, midt mellem de gamle ege…