9

Surt opstød

Når man har børn, har man også en berøringsflade, som nogen gange rækker ud over det overkommelige. Many skriver om det her og det skal ingen hemmelighed være, at vi herhjemme synes det er svært, at overkomme det hele.

Vi har herhjemme yderligere en aflastning, som har løbende arrangementer. Vi har desuden indrulleret yngste i en friskole, som fordrer engagement og vi synes bedst om, at være med hvor det sner, når altså overskuddet er til det, for det er det i virkeligheden alt for sjældent.

Alexander er syg. Han får lungeinfektioner med jævne mellemrum og de kræver kræfter og tid. I lange perioder er han hjemme, for at restituere, inden han igen sendes ud i det pulserende liv, for snart efter at vende hjem med endnu en infektion.

Der er pauser imellem infektionerne. Tider, hvor Alexander ikke fejler noget og i de perioder undres omverdenen så over, at vi ikke deltager aktivt i det ene arrangement efter det andet.

Herhjemme ligger vi til gengæld i knæhøjde og stønner, for igen at få pusten. Vi er trætte. Udmattede efter lange perioder med afbrudt søvn, prøver vi at genvinde kræfterne, mens vi samtidig prøver at få hverdagen tilbage.

Vi orker ikke. Fat det dog!

Du vil sikkert også kunne lide