7

Tiden iler…

Mit tidligere indl?g understreger vel i grunden bare, at det efterh?nden er mange ?r siden jeg var ung og skulle forarge og opponere, men i gemmerne fandt jeg efterf?lgende dette billede og det understreger, om muligt, endnu kraftigere, at tiden ikke bare g?r. Den tager livtag med min virkelighed.

image Billedet er af to af mine yndlingsunger. Den ene er egen avl, den anden f?les bare s?dan. Alexander sidder med sin 1 ?r ?ldre kusine Jasmin. De hygger sig og tiden er sommeren 1994.

Nu sidder den ene af dem med hullede str?mper, sorte ?jne og piercinger allevegne, mens hun gerne udbreder sig om dette og hint med den unges usvigelige tro p?, at verden er som hun ser den. Den anden, han sidder og surmuler med teenagerens insisterende tro p? retten til at v?re tv?r, umedg?rlig og helt og aldeles urimelig – og s? er han ved at anl?gge oversk?g.

Og mig? Jeg sidder tilbage og forst?r ikke hvorn?r det er sket. Jeg synes det er urimeligt, at man p? den m?de kan overrumple og jeg mener bestemt, at der er d?mt urent trav her.

Ellers st?r verden da ikke l?ngere… eller er det i virkeligheden det den g?r…

Du vil sikkert også kunne lide