Aldrig voksen?

Om kun et ?jeblik, har jeg levet med hende, som en vigtig del af min identitet i 40 ?r. Om kun et ?jeblik, skal hun smides ind i r?kken af mennesker i mit liv, som har passeret den sandsynlige halve del af deres liv. Om kun et ?jeblik, skal jeg sige ?Ja, hun er 40? om min lilles?ster. Det betyder un?gteligt, at jeg er endnu ?ldre?

Alder er noget underligt noget, for det er naturligvis kun et tal, som fort?ller os, hvor l?nge vi har levet her p? jorden, men det giver os samtidig en bunke forventninger til personen, som b?rer tallet.

Jeg har klart meget forskellige forventninger til hende p? 11 og hende p? 40. Jeg har klart en anderledes forventning om, at hende p? 40 har levet et liv, som har bel?nnet hende med erfaringer, som er brugbare i hverdagen. Erfaringer, som g?r hende i stand til, at komme helskindet igennem de fleste udfordringer. Alts? lige med undtagelse af min lilles?ster.

Jeg har klart en forventning om, at en 40-?rig selvst?ndigt kan tr?ffe beslutninger om det meste vedr?rende hendes fremtidige liv. Alts? lige med undtagelse af min lilles?ster.

Jeg har klart en forventning om, at en 40-?rig magter det meste her i livet, uden at have brug for krykker i form af emsige stores?stre. Alts? lige med undtagelse af min lilles?ster.

Jeg elsker hende uendeligt h?jt. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hende. Jeg kan, uanset hvor meget jeg pr?ver, ikke forestille mig, at hun ikke skulle v?re en deltagende part af mit liv og omvendt. Jeg ville f?le mig amputeret, hvis hun ikke var der, p? sidelinien, med lysten til at v?re der for mig, n?r jeg har brug for hende, ligesom jeg altid vil v?re der for hende.

Hun og jeg har levet et helt liv sammen og ved siden af hinanden. Hun har altid v?ret aktiv deltager i mit liv. Hun er et af mine vigtigste vidner. Hun har v?ret med til det meste.

Vi er meget forskellige. Vi ligner ikke hinanden fysisk, selvom ligheden stille dukker op nu, hvor vi bliver ?ldre. Vi ligner heller ikke hinanden mentalt. Vi er dybest set meget, meget forskellige, men begge med en rummelighed som g?r, at det bliver konstruktivt i stedet for destruktivt, at vi ofte reagerer modsatrettet.
Vi har form?et at g?re det til vores vigtigste styrke. Vi bruger det. Vi bruger det helt bevidst og har altid gjort det. Som sm? beh?vede vi ikke aftale hvem der sagde hvad. Vi vidste ubevidst, at noget var acceptabelt hvis det kom fra Annemettes mund, noget hvis det kom fra min, s? s?dan fordelte vi det. Vi udnyttede det til at opn? fordele. Vi var smarte og vi syntes, at det var fantastisk, at vi kunne.

N?r det kommer til det med at kunne klare sig selv, s? burde jeg nok respektere, at hun efterh?nden er mere end voksen og i stand til p? udm?rket vis, at tage vare p? sig selv, men det er sv?rt, for jeg er stores?ster med stor S. Jeg er beskytter og jeg er klar til at sk?ne hende for det meste, hvis det st?r i min magt. Jeg vil passe p? hende resten af vores dage og hun har vel efterh?nden v?nnet sig til det uundg?elige, n?r jeg nu stadig ikke har fattet det.

Om pr?cis en uge har hun f?dselsdag. Hun bliver 40. Skulle jeg lade hende blive voksen nu? Nej, jeg tror det ikke. Uagtet at hun vel p? papiret er voksen, er jeg overbevist om, at hun fortsat forventer, at jeg er der. Stores?steren, med sv?rdet trukket og usv?kket mordlyst, n?r nogen tr?der hende for n?r. S?dan var det, da vi var b?rn, s?dan er det endnu.

F?dselsdagen har hun for ?vrigt bedt om, at f? lov til at komme her og fejre. Stille, i familiens sk?d, med plads til hygge, snak og grin sammen med alle dem hun elsker. Jeg tager det som et tegn p?, at det er i orden, at jeg ikke selv er blevet voksen?