Jeg har sÃ¥ meget fornøjelse af yngste, at man skulle tro det var løgn. Hun holder mig til ilden og sørger for, at jeg aldrig ældes med ynde, men i stedet med rekordfart…
“Øh… der er noget jeg lige skal spørge om…”
“Ja?”
“Øh… har du lidt tid til overs?”
“Tid til overs til hvad?”
“Jo ser du… jeg faldt op ad trappen lige før…”
“Ja, skal jeg sÃ¥ finde den store Falckkasse frem, eller er vi der, hvor vi skal ringe efter ambulancen med det samme?”
“Ã…rhh… du er bare SÃ… dum. Det er slet ikke det…”
“Hvad er der sÃ¥ galt?”
“Jo ser du… jeg havde tyggegummi i munden, da jeg faldt…”
“Man fÃ¥r IKKE tarmslyng af at sluge tyggegummi – det HAR jeg jo sagt tusinde gange”
“Nej, nej, men jeg slugte det heller ikke. Det røg ud af munden… altsÃ¥… og nu kan jeg ikke finde det…”
Vi har lige brugt ½ time på at prøve at lokalisere 2 stykker Stimorol Classic. De er endnu ikke fundet og jeg gider ikke mere.
De sidder sikkert og pynter på en af mine loftsbjælker, et sted jeg ikke kan se, eller de har øjnet muligheden for at pynte på et af mine håndklæder, som lå sammen med enorme bunker af andet vasketøj oppe på spisebordet, fordi det skulle lægges samen. De har måske fundet vej til en af mine potteplanter, hvor de langsomt vil indgå i naturens kredsløb med blomstersukkerchok til følge eller de har besluttet sig for at lægge sig til rette nede i Kenneths st�øvler, som stod lige ved siden af.
I hvert fald er det lykkedes dem at gøre det ubemærket og helt ærligt, jeg har altsÃ¥ bedre ting at bruge min søndag til, end at lede efter gammelt tyggegummi. Skulle du sÃ¥ i ugens løb pludselig fÃ¥ øje pÃ¥ en underlig grÃ¥ klat et-eller-andet pÃ¥ min smækre krop, vil jeg være taknemmelig om du lige sagde det til mig. SÃ¥ ved jeg hvad det er og jeg skal gerne bruge tid pÃ¥ at forklare dig hvad det er. Jeg slipper vel ikke…
Milea - søndag 20. november 2005 klokken 10:49
Hun er ganske givet ikke ordentligt opdraget, og nu er I begge blevet for gamle ;o)
Milea - søndag 20. november 2005 klokken 11:35
ja hun holder dig til ilden …og det er vel meget smukt med lidt tyggegummi hist og her du er da også så sart…………
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 13:06
Kim – du har formentlig ret. Et velopdragent barn ville aldrig være faldet op ad trappen ;-)
Minni – måske du ville blegne, hvis det viste sig at være i nærheden af en rulam eller to… ;-)
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 13:09
For et par måneder siden havde jeg siddet og tygget tyggegummi ved min computer og lagt det gnaskede stykke på et stykke køkkenrulle ved siden af mig. Senere på aftenen skulle jeg liiige ordne noget, inden jeg skulle under dynen, så jeg kommer i bar røv og uden briller. “Ah, der ligger lige et stykke køkkenrulle, det lægger jeg på stolen, inden jeg sætter mig.”. Fem minutter senere kommer jeg i tanke om, hvad der sad på det stykke køkkenrulle, og det var et HELVEDE at få det ud af håret(!), og det havde minsandten også moslet sig gennem køkkenrullen og ned i betrækket på kontorstolen. Så nu har jeg lært altid at smide tyggegummi ud, for man ved ALDRIG, hvor det havner ellers!
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 13:23
HA HA HA HA… Anne, du er for sjov :-)
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 14:25
da min datter var mindre skulle hun ha’ kalktabletter, sådan nogen uden overtræk!!
Flere år senere fandt vi stadig gamle kalktabletter rundt om i spisestuen, gemt i urtepotter og lign. men det mest udspekulerede gemmested var i den indbyggede vinreol, der var mange!! Hun er nu en flot langlemmet pige, som tilsyneladende klarede sig udmærket uden kalk– de børn er en kilde til evig morskab-
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 15:03
Ja, de er i hvert fald gode til at sætte os andre i sving Ella ;-)
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 17:18
Jeg mistede engang spidsen af en pegefinger i en gang. Den røg af mellem døren og dørkarmen, og om den røg ned i skoene eller kattenes madskål vides stadig ikke…
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 17:20
Ydrkkkkk Puk… ;-)
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 17:25
Jeps… Måske den også røg ud på den grill, jeg var ved at bære mad ud til…
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 17:45
Arghhhh… ikke mere nu Puk ;-)
Liselotte - søndag 20. november 2005 klokken 18:01
Den kan selvfølgelig også være endt i håret på bruden, hvis bryllup jeg var ved at servere til…
Slagt en hellig ko… » Fire ting - fredag 17. marts 2006 klokken 18:50
[...] Fire jobs jeg har haft: 1. Ekspedient i en lille bagerforretning i Nørresundby – fin tjans, med veninden som supporter, nÃ¥r nattens udskejelser tvang mig til en lur pÃ¥ bagerbordet undervejs, men jeg har ikke frivilligt spist bagerbrød siden… 2. Sommerferietjans i en tøjbutik i Ordrup. Morsomt og fantastisk at opleve hvordan enhver nyrig frue fra lokalomrÃ¥det var overbevist om, at hun skulle have svimlende rabatter. MÃ¥ske burde jeg have lært af det – det var nok derfor hun var nyrig… 3. Reklametegner/AD’er – jeg kan fortælle i timevis om alle de skægge og underlige ting, som den del af mit liv afstedkom. Udstillinger, som nær havde taget livet af os, fingerspidser, som pÃ¥ mystisk vis forsvandt og nætter med mere end underholdende indslag var dagligdag i de Ã¥r. 4. Mor – det vigtigste af alle mine jobs. Jeg har selv taget det og skal gerne indrømme, at jeg ind imellem kan vakle i troen pÃ¥ om mine evner rækker, men det er – helt uomtvisteligt – det job jeg er allergladest for og altid har været 100% sikker pÃ¥, at jeg gerne ville have, undtagen nÃ¥r… [...]