Så stille…

Det meste af huset sover endnu. Her er stille og en kop kaffe og lidt tid ved computeren er i orden for mit vedkommende. Vi snakkede til sent i går og de fleste af familiens medlemmer trænger til at sove længe, så naturligvis er der plads til det.

Jeg hakkede ½ kg abrikoser i går aftes. Siden har de stået på køkkenbordet i 4 dl Amaretto og er kommet til at dufte helt vidunderligt. Om nogle timer skal de, sammen med alle de andre gode sager, forvandles til årets julekager.

Annemette og Heidi har bestilt en med hjem, så vi skal have dem bagt i dag, men det gør ingenting, for så er vi i gang og det er kun hyggeligt at være i køkkenet sammen. Jeg regner med, at Annemette frivilligt smutter mandler om nogle timer, for jeg hader det. Jeg er tit en doven bager, som vælger at lade være med at smutte dem, hvis ikke det ligefrem ødelægger enten smag eller udseende på bagværket.

Mandler er håbløse, når de skal smuttes. Hver tiende gang er jeg heldig og det går som en leg, men de andre 9 gange står jeg og fumler med mandler, som ingen intentioner har om at slippe skallen. I dag er sikkert en af de ni gange, så det er passende, at det er en anden, der skal bande…

Om nogle timer kommer mor herned, for naturligvis skal hun nå at se sin yngste datter, inden julen. Hun er en spillernatur, så jeg er ikke to sekunder i tvivl om, at der skal spilles i de sene aftentimer. Jeg forventer, at brætspillene får en renæssance på matriklen og der er nok at vælge mellem, for vi er selv temmelig glade for at spille.

Inden vi når så langt, skal vi spise lam. Friskslagtet, økologisk lam, som denne aften måske skal forvandles til en rustik lammefrikasse, hvis jeg får lov til at bestemme. Jeg elsker lammefrikasse og der findes ikke noget bedre, end at se madglæden lyse i øjnene for de man serverer for. Når de allesammen tager mindst 2 gange af fadet. Det er sådan med min lammefrikasse hver gang. Jeg gider godt lave den i aften.

Ja, det ser i sandhed ud til at blive en rigtig dejlig dag…