Ron Mueck

Jeg er dybt fascineret af Ron Muecks skulpturer, som i farver og udtryk ligger sig så tæt op ad virkeligheden, at det er næsten skræmmende. Et af hans mest effektive virkemidler er, at fordreje sandheden og han vælger helt bevidst at være utro overfor størrelse, som vi kender den.

Et af de værker jeg er mest fascineret af, er Dead Dad. Det taler i den grad til mig. Jeg synes, at det meget præcist fortæller det jeg oplevede. Han skrumpede jo virkelig, min far. Fysisk skrumpede han, men det er uinteressant. Han skrumpede mentalt. Hans karisma og evne til at fylde et rum alene ved sin tilstedeværelse forsvandt. Han blev så lille, så jeg næsten syntes, at jeg kunne sidde med ham på skødet.

Figuren symboliserer for mig også det der sker, når vi allesammen opdager, at far kun er et menneske. At han ikke er den gud vi gennem det meste af barndommen har set op til. At han begår fejl og ikke altid har ret. Hele den transformation som sker i de år, hvor vi forvandler os til voksne. Han skrumper ind. Han bliver vel menneskelig…

Ron Mueck har begået adskillige spændende skulpturer og Dead Dad er langt fra den eneste, som jeg ville ønske at se i virkeligheden. Aros – Aarhus Kunstmuseum har haft Boy på besøg, men jeg nåede aldrig at se ham. Han er naturligvis imponerende, men jeg tror i virkeligheden, at jeg ville betages mere af nogle af hans andre skulpturer.

Tag et kig på denne japanske side – scroll ned – og se nogle af hans værker.