Verden stikker…

Verden udenfor stikker i dag, men den blødes op af lejlighedsvise snefnug, som daler ned fra himlen. De er alt for få.

Måske kommer sneen for alvor lidt senere på ugen, men det lader ikke til, at den rigtigt når til Aalborg denne 2. juledag, hvor vi skal have julefrokost med familien. Julestemningen må vi selv skabe indenfor og vi er i gang.

Vi skal ikke have meget mad, men der er visse ting, som skal på bordet sådan en dag. En af dem er grønlangkål med kogt flæsk og pølse. Jeg spiser normalt ikke meget fed mad. Jeg bryder mig ikke om det, men lige præcis denne ret er en del af hele min opvækst og jeg elsker den. Måske er det i virkeligheden ikke flæsken og pølsen, som trækker. I virkeligheden er det nok grønlangkålen, som gør mig blød i knæene. Den nordjyske af slagsen er den bedste. Den smager af jul og gode minder. Den smager, som sådan noget skal smage.

Inden da er der naturligvis silden og snapsen og alt det andet, men grønlangkålen sidder jeg stille og glæder mig til.

Når vi er blevet mætte, skal der laves kaffe og juleslikket skal findes frem. Vi skulle have masser af slik. Oline kunne slet ikke få nok, så sådan blev det. Vi har det stadig, for af en eller anden grund, er det ikke så interessant at spise, som det er at købe og anrette. Hun kommer til at kvæles i det i dag.

Julekagen og småkagerne skal også på bordet, sammen med alle spillene, for der skal spilles i dag. Vi skal hygge os med hinanden, gode historier og masser af grin. Vi griner meget i min familie. Af og med hinanden. Det er dejligt.

Det bliver en dejlig dag…