Engang strikkede jeg sokker. Mange sokker. I alle mulige farver og med alle mulige størrelser. De var med og uden mønsterrapporter. De var med tæer og uden tæer. De stod i en kurv ude i vindfanget, i mit lille kolde hus, så enhver, der kom på besøg, kunne gribe sig et par til at varme tæerne i.Det er mange år siden.
Jeg husker det som en fornøjelig beskæftigelse, når jeg så tv. Jeg husker de bare voksede frem mellem hænderne på mig og jeg synes, at det var et nemt strikketøj at have gang i.
Jeg har glemt at strikke sokker. Jeg tror måske, at jeg skal genoptage projektet, for det vejer ingenting og det lader til at være bestemmende for om jeg kan holde til strikkepinde eller ej. Et forsøg værd er det vist… lidt senere…
12 kommentarer
Irene
1. marts 2006 at 01:03HA, hvor morsomt!
Jeg håber du finder god inspiration!
Liselotte
27. februar 2006 at 19:37Tusinde tak Irene. Bogen venter jeg faktisk fra Amazon og jeg glæder mig meget til at modtage den, men den er i restordre, så det er sikkert blevet moderne at strikke sokker igen ;-)
Irene
27. februar 2006 at 19:02Liselotte, jeg faldt lige over denne bog til sokkeinspiration og tænkte strax på dig!
http://store.martingale-pub.co.....038;id=696
Og så var der også lige nogle tyske trøjer … http://www.schoeller-und-stahl...../alice.php
Det var bare lige det!
Liselotte
11. januar 2006 at 08:23Det er faktisk bambus-pinde jeg strikker med og af helt samme grund. De kan varmt anbefales :-)
Kirstine
11. januar 2006 at 02:52Hvad med nogle fleksible strikepinde? Så nogle af slagsen, da jeg var ude at lede efter garn til min måske kommende karriere som sokkesnedker. Ved jo ikke om det virker, men de skriver at de er skånsomme mod hænder og håndled:
http://www.carodanfarm.com/sho.....edles.html
Liselotte
10. januar 2006 at 21:22Ja, det er ikke sådan, når hænder og arme ikke vil, som vi vil :-(
Ella
10. januar 2006 at 21:05Jeg elsker at strkke sokker.
Din beskrivelse af strømpen, der vokser imellem henderne på en, ramte mig lige i mit strikketrængende indre. Jeg kommer i behandling for leddegigt i næste uge. Så måske kan jeg snart strikke igen :-)
Liselotte
10. januar 2006 at 19:31Åh ja, mens vi alligevel lyttede, kunne hænderne leve deres eget liv. Jeg tabte sjældent en pind, men irriterede garanteret en lærer eller to ;-)
regitze
10. januar 2006 at 19:19åh Liselotte. jeg kan huske dengang jeg strikkede stribede strømper i alle timerne sammen med mange andre spirekvinder. på fem pinde. og hver 2. minut var der en, der tabte en pind på gulvet.
tænk at vi aldrig fik stoppet en tavlesvamp i halsen.
Anita
10. januar 2006 at 17:18Altid, der er intet at tage fejl af og så rigtig god arbejdslyst, hvis du bestemmer dig for at det skal være :o)
Liselotte
10. januar 2006 at 17:14Jeg tror også der må gang i strikkepindene igen, for en hjemmestrikket sok i festlige farver, kan gøre en godt – det er jeg sikker på ;-)
Anita
10. januar 2006 at 16:46Uhh, elsker lige præcis dét WP-billede!
Ligesom jeg også elsker tykke varme multifarvestribede sokker…mnnn. Jeg savner min mormor. Hun var en knag til det med at strikke os nogle sokker, når vintertiden var på vej, ja generelt var hun en knag til alt med strikke/hæklepinde, symaskine, kødgryder… kort sagt husmoderarbejde. Hun var SKØN :o)