Juleroserne

Da vi flyttede fra København til Aalborg, flyttede vi fra en have, som var anlagt sirligt med våde bede, staudebede, nåletræer og med fine flisebelagte stier rundt på hele grunden. Der var blomster fra det tidlige forår til langt hen på sensommeren og det var en overskuelig opgave, at holde haven, for der var naturligvis tænkt over hver en plet.

Vi flyttede til et vildnis, som i lang tid var blevet forsømt, fordi ejeren ikke rigtigt orkede mere. Det gjorde os ingenting, for vi kom tidligere fra en vild have, som var mere spændende end pæn og kunne egentlig bedst lide, at naturen selv har medbestemmelse.

Vi fik god plads. Der er mange kvadratmeter have her, som siden er blevet tæmmet en smule, men ikke mere end de fleste nok stadig ville vælge, at kalde haven vild.

Vi har forsøgt at anlægge køkkenhave, lavet væksthus, frugttræer er blevet plantet og der er kommet et par blomsterbede til, men stadig har vi bibeholdt steder i haven, hvor anarkiet trives og vi kan lide det. Vi kan lide, at naturen, i al sin rigdom får lov at blomstre, uden indblanding og vi savner ikke den velfriserede have på Kildeløbet det mindste.

Der er dog én plante fra den have, som jeg måtte have med til Jylland, nemlig julerosen, som blomstrer lige nu. Det er en ukuelig blomst, som trodser sne og kulde, for at skyde af jorden og folde de mest fantastiske blomster ud mod den tidlige forårssol.

Jeg havde pakket min bil med alt hvad der kunne placeres uden at fratage mig udsyn – og det var ikke småting – og var egentlig klar til at sige det sidste farvel til huset, for at drage over mod et nyt liv i Nordjylland, da jeg pludselig huskede, at jeg ville have juleroser med.

Jeg gravede dem op med en efterladt plastikspand og en gammel gaffel. De fik knubs og jeg var i tvivl om de ville overleve den hårdhændede behandling, men da vi nåede herover, blev de lynhurtigt sat i jorden, nede i baghaven på et ydmygt sted, bagved et gammelt æbletræ.

Der stod de i nogle år, men en skønne dag havde vi fået anlagt det blomsterbed, som jeg så længe havde fablet om og juleroserne blev flyttet. Det havde de godt af. De blomstrede lystigt og bredte sig med lynets hast.

I dag har jeg et temmelig stort hjørne af bedet, som er overtaget af juleroserne, som siden er blevet udvidet med yderligere 2 sorter. De belønner mig, år efter år, med masser af smukke, sarte og alligevel så robuste blomster og lige om lidt, er de igen klar til at glæde mit øje og pynte i min stue. Jeg glæder mig…