Udenfor skinner solen og sender glimt af forår ind gennem vinduernes smalle sprosser. Solen rammer køkkenet, som ligger badet i lys og venlighed. Det er rart og det hjælper en smule på den besked jeg lige har fået.
Mit barn skal opereres. Det er ikke første gang og det bliver heller ikke sidste gang, men det er en gennemgribende operation, som tager det meste af en dag og lidt til og samtidig er en kæmpe belatning for en krop, som i forvejen er presset til sit yderste.
Jeg plejer at være den seje Liselotte. Den mor, som kan stå ved siden af og virke cool. Den mor, som kan signalere nødvendighed og styrke, gå-på-mod og troen på, at det hele ender godt. Det skal jeg også nok gøre denne gang, men inden skal jeg lige sluge det faktum, at det er uundgåeligt, at min dreng skal igennem det her.
Han har været hos ortopædkirurgerne i dag. En snak om korset, tryksår og skoliose mundede ud i, at en omfattende rygoperation er eneste alternativ. Minimum 12 timer på operationsbordet, risiko for sammenklappede lunger bagefter og efterfølgende et møde med moderen til en af Alexanders kammerater, som i går gennemgik samme operation og i dag ligger oppe på intensiv, gør det til lidt af en mundfuld at skulle sluge.
Min kurs blev ændret. Radikalt. Jeg skal lige pejle ind på den nye…
Uagtet jordrystelserne herhjemme, er foråret på vej. Sneen smelter, solen skinner og om lidt springer de første træer ud styrket af vovemod og troen på endnu en sommer. Jeg tror vi skal gøre det samme. Springe ud og tro på endnu en sommer.
Fryd - tirsdag 31. januar 2006 klokken 14:10
Kære Liselotte. Pyhh, det lyder som en svær oplevelse i skal igennem. Jeg sender varme tanker med håb om det bedste. Mod og styrke til jer herfra! Fryd
Liselotte - tirsdag 31. januar 2006 klokken 14:26
Tak skal du have Fryd. Det skal nok gå, men sluges skal kamelen altså… og det tager lige lidt tid, kan jeg mærke :-)
Esther - tirsdag 31. januar 2006 klokken 15:02
Ævs for en besked at få.
Masser af knus og tanker herfra :)
Ella - tirsdag 31. januar 2006 klokken 15:18
Vi herhjemme tror og håber på det allerbedste for Alexander.
Varme tanker til den tapre og hårdt prøvede unge mand og hans lige så hårdt prøvede familie :-)
Yrsa - tirsdag 31. januar 2006 klokken 15:28
Pyha !
Jeg ønsker Alexander og jer alt mulig held og lykke med operationen.
conny - tirsdag 31. januar 2006 klokken 15:29
Som sædvanlig skynder jeg mig lige ind på Slagt en hellig ko for at slappe af mellem arbejdsopgaverne og få et frisk pust ind i livet. … Det var da en hel orkan der så kom denne gang! Mellem linjerne vælter det ligefrem ud med bekymring. Det må være svært at finde ind til de kræfter, der skal til i sådan en situation.
Når du (I) har været igennem bekymringsfasen, er jeg dog sikker på, I finder de nødvendige kræfter til at skue fremad. Lægerne ordinerer vel ikke operation, hvis ikke de mener, der er håb om et godt og måske endda bedre liv for jeres søn.
“Må kraften være med jer”
Pernille - tirsdag 31. januar 2006 klokken 16:06
Ønsker al mulig held og lykke til jer alle og krydser samtlige fingre for et heldigt udfald…..
Marian - tirsdag 31. januar 2006 klokken 16:56
Også helt og lykke her fra mig ;-)
Marian - tirsdag 31. januar 2006 klokken 16:58
* trykfejl helt=held
Anne Stange - tirsdag 31. januar 2006 klokken 17:05
En masse varme tanker her fra til dig, og mindst lige så mange til din store dreng!
Jeg aner, at i mange gange er blevet blæst omkuld, slået ud af kurs og har fået nye pejlemærker i jeres liv og hverdag sammen med Alexander, men fornemmer også en styrke og et stærkt sammenhold, der får jer op på rette spor igen.
Alt det bedste til jer alle!!
Liselotte - tirsdag 31. januar 2006 klokken 18:13
Operationen bliver selvfølgelig tilbudt fordi den sandsynliggør en forbedret livskvalitet, så der er ikke tvivl om, at Alexander selvfølgelig skal have den. Det går da også godt. Det ender med at blive fantastisk… men lige at få beskeden… det tog lidt på fru mor, men jeg er oppe på hesten igen nu ;-)
Maltesen - tirsdag 31. januar 2006 klokken 18:15
Held og lykke til Alexander og resten af familien. Her krydses alt, som kan krydses.
Sherry - tirsdag 31. januar 2006 klokken 21:22
Undskyld at jeg plagierer det som de andre har sagt, men det er ment af et godt hjerte: Alt held og lykke med Alexander, og jer. Mine fingre er krydset for at alt går godt, og for at en klart forbedret livskvalitet for Alexander opnås.
Therese - tirsdag 31. januar 2006 klokken 21:55
Også held og lykke fra mig. Foråret bringer glæde og varme og et håb om at alt vil gå godt for Alexander og hele familien. Jeg krydser og ønsker det bedste for jer.
J - onsdag 1. februar 2006 klokken 03:37
Hej Liselotte
Skolioseoperationer kan virke brutale og meget gennemgribende, men husk at der er noget der laves rimeligt meget af, idet relativt mange børn med handicaps udvikler behandlingskrævende skolioser. Langt de fleste historier jeg har hørt fra folk der har været gennem dem har været positive, og selvom operationen er ganske stor så er komplikationer relativt sjældne, bl.a. fordi der er meget effektive metoder til at forebygge og behandle dem.
Held og lykke – der er ingen tvivl om at en sådan operation er en sej omgang, men måske kan det hjælpe at tænke på hvor meget bedre situationen kan blive efterfølgende!
Liselotte - onsdag 1. februar 2006 klokken 09:23
J – jeg ved godt, at der lavet forholdsvist mange af dem. Jeg ved også, at langt de fleste er mere end vellykkede og bestemt giver forbedret livskvalitet.
Jeg ved det hele, men jeg er “bare” moderen, som oftest er god til at tænke rationelt, men alligevel rammes følelsesmæssigt af udsigten. Det kan vist ikke helt undgås, men jo… jeg ved godt, situationen efterfølgende kunne blive meget bedre for den unge mand og tusinde tak for dit indspark forøvrigt :-)
J - onsdag 1. februar 2006 klokken 12:46
Jeg forstår udemærket din bekymring – ligegyldigt hvor mange forsikringer man har omkring at de har prøvet det før, og at det nok skal gå, så skal man være mere end almindeligt kold for ikke at lade sig forstyrre af tanken om så gennemgribende og langvarigt et indgreb… Hvad siger Alexander selv til hele sagen – er han også informeret om hvordan hele situationen hænger sammen?
Lucie - onsdag 1. februar 2006 klokken 12:46
Det går nok godt skal du se, det vil gjerne det. Lykke til Alexander med familie.
Liselotte - onsdag 1. februar 2006 klokken 13:13
J – Ja, Alexander ved det godt og indgangsvinklen er, at dette er en langt bedre løsning end korsetter, som giver tryksår med heraf følgende langvarig behandling. Han er indforstået og forstår godt, at dette på sigt er en mere “rentabel” løsning for ham, så den side af sagen er klaret.
Det er vist bare moderens følelser omkring det hele, som “fylder” lidt lige her og nu :-)
Tak Lucie – vi samler bare kræfter i første omgang, for der er jo lang vej endnu. Først en sonde, som skal indopereres og derefter ventetid på rygoperationen. Imens vil vi bare leve livet, når det er bedst :-)
Maria - tirsdag 26. september 2006 klokken 20:29
Hej Liselotte.
Jeg har selv fået konstateret skoliose og har korset. Jeg skla også opererers og kan godt fortælle dig at det er helt iorden at have det som du har det nu. En af min søsters veninder har gennemgået det samme som mig og hende har jeg haft talt med, hvilket løfter urtolig meget på ens sorg og bekymringer. Du skal ikke bekymre dig om operationen da jeg har fået at vide at det var det bedste som kunne ske for hende. Det er der også mange andre som har sagt.
Her er der en hjemmeside hvor du kan læse en masse historier om piger der har haft gennemgået den samme operation: http://www.iscoliosis.com
Venlig hilsen maria :)
Liselotte - tirsdag 26. september 2006 klokken 20:34
Tusinde tak for din kommentar, Maria. Det er godt at høre fra nogle, som selv står i samme situation og som også kan bidrage med andre vinkler, end den man selv kan se, som pårørende.
Jeg vil ønske dig held og lykke med din operation :-)
Maria - onsdag 27. september 2006 klokken 15:49
Tak for det. Jeg havde ikke lige set at din historie var helt fra januar.
Liselotte - onsdag 27. september 2006 klokken 16:03
Jamen det gør skam ingenting, Maria. Vi er stort set samme sted, som dengang. Alexander er endnu ikke opereret, så vi venter fortsat…
Helle Jeppesen - torsdag 24. maj 2007 klokken 21:54
Hej Liselotte
Uha som jeg forstår dine tanker og følelser.
Er i fortsat i venteposition til operation eller måske er det overstået.
Jeg har det præcist ligesom du og har sagt til lægen at Mette er hans patient, men hun er jo vores datter og det gør en meget stor forskel.
Vi har udskudt operationen en gang, da vi lige nu er i et godt behandlingsforløb. Jeg kan ikke se nogen steder, hvor stor en vinkel Alexander har på sin skoliose, men da korset er på tale er den vel under 30 grader. Mette har/havde 47 grader.
Hvis i venter endnu vil jeg anbefale jer at i finder en rigtig dygtig Kranio Sakral terateaut som har alle ret ryg kurser. Kontakt KST Akademiet i Silkeborg som uddanner terapeauter, Trine Rosenberg kan anbefale en dygtig behandler i jeres område som har de kurser der skal til når hun får at vide det drejer sig om skoliose.
Mensendich gymnastik er super god træning til at få den rigtige holdning så Alexander lærer hvad han må og ikke må så rygsøjlen skrider mindst muligt.
Mette går foruden dette til en kinesiolog hvor hun får en kinesisk urteblanding som skal styrke hendes nyrer som ifølge den kinesiske lægevidenskab styrer ryggen. Det begynder langsomt at stabilisere ryggen så de behandlinger hun får hos kranio sakral terapeauten holder længere. For os er det en fornuftig forklaring da Mette faktisk var på sygehuset da hun gik i 1 kl. p.g.a. dårlig nyre hun har også hypermobile led hvilket vi også har mødt hos andre skoliose patienter.
Håber I kan bruge noget af ovenstående, det hjælper Mette. Jeg ved hvor fustrerende det er at skulle søge informationer og drage erfaringer, hvilket du sikker også har gjort og hvis du har nogle gode erfaringer som vi ikke har gjort vil vi meget gerne have dem.
Med venlig hilsen
Helle